Video: Engene – det er noget, kvierne plejer

Traktoren ankommer med kvægvognen på slæb, og en flok på syv-otte kvier springer livligt ud, da bagsmækken bliver åbnet. Så stopper de op og ser forundret ud over Ho Bugt og de store åbne vidder, før en af dem lunter frisk af sted, og resten følger efter.

Hver sommer lukker Jesper Arnth de lavdrægtige kvier ud i engene ned mod Ho Bugt, hvor de tilbringer et par måneder.

- De går her i cirka tre måneder. Det giver nogle billige foderenheder, og samtidig plejer de naturen, så det giver rigtig god mening, når vi nu har den mulighed, siger han.

Familien har forpagtet arealerne gennem generationer, og selv om det kræver lidt opsyn med de 70 kvier i to folde, er det jo heller ikke arbejdsfrit at have kvierne gående hjemme på stald. Samtidig bidrager det til Vittarpgårds bæredygtighed.

- Vi vil gerne bidrage til naturpleje, når vi nu kan. Når køerne klatter, træder i engene og æder græsset, plejer vi den natur, som man gerne vil have. Det bidrager positivt til historien om mælkeproduktionen, siger han.

Dertil kommer det, at der bliver udnyttet noget foder, der ikke ellers ville være udnyttet.

Natur

I mange år har der været et projekt, der skulle fremme engsnarren, og det har været en succes.

- Vi har en tradition, hvor min mor pakken en madkurv, og så er hele familien med herude og spise, når vi tager høslæt på de høje arealer. Så nyder vi også selv udsigten og naturen herude, forklarer Jesper Arnth.

Inden kvierne kommer ud i engene, træner de at græsse hjemme ved gården, hvor de går på omdriftsarealer. Det gør overgangen til engarealerne nemmere, og der er også grænser for, hvor længe engene kan give tilstrækkeligt foder.

Opsyn

Når kvierne kommer ud i engene, går de i samme fold hele tiden, men Jesper Arnth har ikke erfaring med, at dyrene får indvoldsorme, for eksempel ikter.

- De går der kun i tre måneder, og så gør påvirkningen af saltvandet måske også, at det ikke bliver et problem, siger han.

Engarealerne ligger 12 kilometer fra gården. Det kan koste noget tid i forhold til opsyn med dyrene. På det punkt nyder Jesper Arnth godt af sin far på 76, der både står for at køre kvierne frem og tilbage samt holde dagligt opsyn, en tjans, han nyder efter et langt liv som mælkepro- ducent.

- Det ville være sværere at få til at hænge sammen, hvis jeg selv skulle bruge en time om dagen på at holde opsyn og køre mineraler ud osv., siger han.

OK økonomi

Økonomien i at have kvierne i engen hænger sammen for Jesper Arnth, fordi der dels er foder at hente, dels fordi han får en del af det tilskud, der er til naturplejen på stedet. Samtidig tæller det positivt, at familien selv værdsætter omgivelserne og har bygget en lille pavillon, mens nogle træstammer er savet op til bænke, hvor man kan nyde udsigten. En pavillon, som også jægere nyder godt af.

Er der så slet ingen ulemper ved at sende køerne i engene?

- Vores kvier vokser nok lidt langsommere og er en månedstid ældre, før de får den første kalv. Hvis man synes, at det er en ulempe, så er der ulemper, men ellers kan jeg egentlig ikke se nogen ulemper, siger han.