Når man spørger Rita Hansen, driftsleder på Thorshøjgaard, findes der tre typer dyr: Vilde dyr, for eksempel harer og rådyr. Husdyr, for eksempel køer og grise, som er udviklet gennem tusinder af år af menneskene. Endelig er der industridyr, som er husdyr, der har været gennem en meget intensiv avl for at presse dem til det yderste produktionsmæssigt.
På Thorshøjgaard finder man ikke industridyr, men husdyr, de racer, der er udpeget som bevaringsværdige for at bevare deres gener for fremtiden.
»Jeg synes, at det sunde forsvinder, når man manipulerer koen med intensiv avl, så man kan fodre dem med alt muligt, der øger produktionen. Man presser dem til at yde lige til grænsen og mere, end det er naturligt for dem«, siger hun.
Rita Hansens køer er officielt RDM 1970 – men reelt besidder de den genetik, der var hos RDM i 1935, og derfor kalder de dem RDM-35.
»Vi stopper ved 1935 og synes, at det er nok. Vores køer kan leve af hø og urter, der vokser på marken og ikke andet. Aarhus universitet har undersøgt foderet og konstateret, at det indeholder alt, hvad køerne har brug for«, siger Rita Hansen.
Dyrene er med andre ord robuste og behøver ikke tilskud af nogen art. Ikke engang mineraltilskud får de.
»Kun hvis en ko ser sløj ud, får den ekstra mineraler, men de har levet indtil 1935 uden mineraltilskud. Til gengæld fik de blade fra træer og varieret kost og fik dermed nok«, argumenterer hun.
Læs mere i Magasinet Kvæg 6, der udkommer på tirsdag
Relaterede artikler
Kommentarer