Video: Her får køerne hø og græs - mælken er blandt landets dyreste

Michael Andersen har sammen med et nærliggende mejeri opbygget en produktion af mælk fra køer, der græsser i en ådal.

Det er hamrende simpelt, og så alligevel ret specielt i 2019.

Hos Michael Andersen på Tøvestensgaarden Øko Produktion ved Slagelse, lever køerne fortrinsvist af græs og hø fra Tude Ådal.

For 50-100 år siden var ådalen også fyldt med græssende køer, men til forskel fra dengang, kan Michael Andersen i dag sælge mælken som et nicheprodukt.

Michael Andersen (t.h.) ejer Tøvestensgaardens Øko Produktion. Han har ansat Lars Bo (t.v.) som fodermester for de økologiske køer. Foto: Peter W. Mogensen

 

Han er nemlig blandt de meget få, som vil bruge græsset i ådalen. Græssets kvalitet og mængde svinger over året, men det kan håndteres, mener han.

På den meget græs- og høprægede fodring yder køerne i snit 8.000 kg mælk om året, som forarbejdes af Naturmælk og det nærliggende Ostebørsen i Vemmelev.

800 ml ustandardiseret sød- eller skummetmælk sælges til 17,95 kr.

Foruden friskmælk bruges græsmælken også til produktion af ti oste, fløde og youghurt.

Læs mere om Michael Andersen projekt og om danske mejeriers syn på græsmælk i LandbrugsAvisen, som udkommer i dag.

I Fagmagasinet Kvæg, som udkommer på tirsdag, kan du olæse m hvordan Michael Andersen og de ansatte griber opgaven an med at styre køerne og systemet.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.