Video: Jersey skal have mere mælk, end de fleste tror

Jerseykalve skal have næsten lige så meget mælk som de større holstein-kalve, fortalte dyrlæge Trine Fredslund Matthiesen på Jerseys årsmøde i sidste uge.

Jerseykalve er anderledes i forhold til Holstein, fordi de har et større overfladeareal i forhold til kropsvægt. Det gør, at de har et højere varmeforbrug. Men selv om de er mindre, har de næsten samme vækstpotentiale. Jerseyerne kan vokse op til 750 gram pr. dag, mens Holstein kan komme op på 1.000 gram pr. dag. Derfor skal de have næsten lige så meget mælk, 6 liter pr. dag, som Holsteinkalve, der skal have 8 liter pr. dag.

Sådan lød det fra dyrlæge og kalveekspert Trine Fredslund Matthiesen, dyrlæge Ko-Vet, da Dansk Jersey holdt årsmøde.

- En jerseykalv skal have omkring 6 liter jerseymælk, og der kommer vi lidt i problemer, når vi snakker mælkepulver, fordi energiindholdet ikke er så højt som i komælk, og det kan give udfordringer for kalvens mave- tarmkanal, sagde hun.

Ikke alt mælkepulver er lige egnet til jerseykalvene. Hvis man vælger mælkepulver, skal det være en kvalitetsmælkepulver med gode råvarer og med højt indhold af mælkeprotein. Det skal ikke være erstatninger med vegetabilsk protein til kalve op til en måned.

Osmolaritet

Man skal være opmærksom på, at 6 liter jerseymælk svarer til 7,5 liter mælkeerstatning, svarende til 1.000 gram mælkepulver. Det afhænger dog af, hvilken mælkeerstatning, man har.

- Der er nogle, der som den jeg har nævnt, har højt energiindhold, mens nogle på markedet har væsentligt mindre energikoncentration. Så skal man bruge mere pulver pr. kalv pr. dag, siger hun

Man skal også vælge mælkepulver med lav osmolaritet. Det kan være svært, for mælkepulverets osmolaritet er ikke deklareret.

- Når man skal op og give 7 liter mælkeerstatning, er det ikke alle erstatninger, der kan bruges. Høj osmolaritet kan give problemer i mavetarmkanalen. Derfor skal man være omhyggelig med at observere at kalvene ikke får øget diarre, eller bliver oppustede af gas i maven, siger Trine Fredslund Matthiesen.

Selv om osmolaritet er vigtig, er der mange i branchen, der ikke ved, hvad det dækker over.

Osmolaritet er antallet af små partikler i mælken. I komælk er osmolariteten 280 – det samme som i blodet, og det er det optimale.

- I mælkeerstatninger er der mere laktose og tit også mere aske end i komælk og derfor en højere osmolaritet. Er osmolariteten høj, kan den trække væske fra blodet over i mavetarmkanalen. Selv, hvis det ikke går så galt, kan høj osmolaritet gøre, at mavetarmkanalen tømmer sig langsommere, hvilket kan give diarre.

Mælkens temperatur

Mælken skal være 38-40 grader, når den rammer kalvens snude. Om vinteren måske lidt højere, fordi den når at afkøle, mens man fodrer.

- Temperaturen er vigtig for at stimulere bollerenderefleksen korrekt. Mælken skal fra kalvens synspunkt adskille sig fra at drikke vand. En af de ting er temperaturen, derfor er den så vigtigt. Vi vil heller ikke bruge kalvens energiressourcer på at varme mælken op, siger Trine Fredslund Matthiesen.

Men hvad er det nu den der bollerenderefleks er?

Bollerenderefleksen gør, at når kalven drikker mælk, så bliver der dannet en rende i mave- tarmkanalen, så mælken bliver guidet fra munden og direkte over i den fjerde mave, så mælken bypasser vommen, netmaven og bladmaven.

- Det er vigtigt fordi, vi vil have enzymatisk fordøjelse af mælken i løben, vi vil ikke have den fermenteret af mikroorganismer i vommen. Så ville vi ikke få så stor udnyttelse af mælken, og der kan dannes produkter, der gør kalven syg, forklarer hun.

Jo ældre kalven er, des vigtigere er det, at man har faste rutiner om mælkefodring, så kalven forbinder det at få mælk med at sutte og lukke bollerenderefleksen.

- Det skal man gøre sig umage med, når man bruger skålfodring. Drikker kalven fra en sut er bollerenderefleksen altid velstimuleret, siger Trine Fredslund Matthiesen.

Se videoen

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.