Det kan godt være, at kødkvæg ikke er den helt store forretning, især når noteringen er lavere end i dag. Søren Pedersens 50 ammekøer plus opdræt bidrager da heller ikke meget til gårdens samlede økonomi, selv om bidraget dog er positivt for tiden.
Men det er særdeles tilfredsstillende at se restprodukter fra markbruget, som ikke rigtig er noget værd, blive forvandlet til saftige bøffer, synes han.
Han driver et landbrug med 550 søer, hvor opdrættet sælges som 30-kilos grise samt 250 hektar på den gode stevnske jord med korn raps og ikke mindst frøgræs. Kødkvæget startede for år tilbage som en hobby.
- En hobby må god koste lidt, griner han.
Var det ren hobby med tab, ville han dog nok ikke have de over 100 dyr, eller have beholdt den besætning, der fulgte med på en forpagtet ejendom, men sandheden er også, at planteavlen forsyner dyrene med de restprodukter, de lever af.
Dyrene lever af roepulp, rajgræshalm og wrap fra frøgræsmarker, der er gødet op og taget som slæt før vinteren. Det kvitterer markerne i øvrig også for i frøudbytte året efter.
- Roepulp er det eneste vi køber. Resten har vi selv. Det hænder, at vi pudser en græsmark af for andre og får wrap ud af det, fortæller han.
Dyrene kan lide det, men de har også deres præferencer.
- Hvis du stiller wrap af rajgræs, engrapgræs og rødsvingel foran dem, foretrækker de rajgræs. Deres andenprioritet er engrapgræs, og de vil helst ikke æde rødsvingel, siger han.
Byghalm får de også og det værdsætter de tillige.
Relaterede artikler
Kommentarer