Video: Mine dyr giver mindre madspild

Piemontese er der ikke mange ben i: Michael Pedersen går op i at udnytte ressourcerne, og han glæder sig over, at der er mere kød på og mindre ben i hans piemontesere end i de fleste andre racer.

Hos Michael Pedersen i Skærbæk får dyrene ikke ret meget kraftfoder. Om sommeren kun hvis han skal lokke dem til eller belønne dem. Ellers ikke. Om vinteren får slagtekalvene et halvt til tre kg om dagen. Mindst i starten og stigende hen mod slutfedningen.

"Jeg regulerer også på det i forhold til, om de får tynd mave. Gør de det, regulerer jeg ned, for så får de protein nok i wrappen", forklarer han.

Køerne lever helt af wrap. Han synes nemlig det er spild af ressourcer at give køerne en masse kraftfoder, og ressourcer har mennesket et stort ansvar for.

"Kraftfoder er lavet af noget, som vi mennesker kan spise, derimod kan vi ikke spise græs, sådan som koen kan. Så mine køer får græs og især fra arealer, der ikke rigtig egner sig til at dyrke andet på", siger han. 

Han har hæftet sig ved, at et kg protein i kraftfoder jo bliver til meget mindre protein i kød, og derfor vil han hellere fodre med græs. 

Om sommeren giver det lidt sig selv. Dyrene æder sig mætte i marken. Om vinteren lever de af wrap. Her er strategien lidt anderledes end for mange andre, for wrappen er at malkekokvalitet.

"Det skal være med så højt proteinindhold som muligt og let fordøjeligt, så de kan have en højere foderudnyttelse, og man kan minimere mængden af kraftfoder", siger han.

Filosofien er også, at den slags protein, der er i kraftfoder, er noget mennesker kan udnytte. Den slags protein, der er i græs, kan mennesker ikke udnytte. Derfor er det smartere at køerne får græs end kraftfoder.

Har valgt Piemontese

Besætningen består pt af 5 piemontese-køer, en kælvekvie plus opdræt. Valget af race mener han stemmer godt overens med hans holdning til at udnytte ressourcerne. 

Slagteprocenten er 65-67, han er sågar nået over 70 procent i et tilfælde, og det er højt sammenlignet med andre racer. Der er cirka 10-17 procent ben, hvilket er meget lavt. 

Et år sendte han en kvie til slagt, hvor slagtevægten var 280 kg, hvoraf der kun var 30 kg ben. 

"Ben og indvolde osv. er en slags madspild, for det spiser vi jo ikke, så jeg er glad for, at procenten er så lav, mens slagteprocenten er høj, og kombineret med, at de kun får lidt kraftfoder, synes jeg, at vi udnytter ressourcerne godt", siger han.

Magert kød

Kødet er kendetegnet ved at være magert – 1-2 procent fedt, og når der går dyr til Danish Crown, er det typisk med en klassificering på flotte 13-14, mens fedtprocenten er 1-2 procent.

"Jeg har kødkvæg – ikke fedekvæg", griner han.

Den lave fedtprocent kan godt koste et par kr. pr. kg på afregningen, hvilket til gengæld er skidt.

Racen er til gengæld kendt for en god kødkvalitet på grund af det meget finfibrede kød.

"Så er kødet meget mørt", forklarer Michael Pedersen. 

Særligt for racen er det, at dens DNA bærer et myostatin-gen, - endda i to eksemplarer - som forøger muskeludviklingen og kødets mørhed. 

Maskulin og feminin

Michael Pedersen har haft kødkvæg siden han var en lille knægt og har både haft hereford, limousine og simmental. Kærligheden har han dog kastet på de italienske piemontese med den sorte mule, de sorte øjne og ørespidser samt blå tunger.

"Det er meget smukke dyr. De er feminine med de spinkle ben, men maskuline i muskulaturen og nærmest atletiske at se på", siger han. 

Temperamentet er – i hvert fald hos Michael Pedersen – meget roligt, dog med et kraftigt moderinstinkt. 

"Det afhænger vist lige så meget af bedriften som af racen", siger han. 

Hyppigt tilsyn

Michael Pedersen ser til dyrene hver uge, når de er kommet på græs om sommeren, så de er vant til at omgås mennesker. 

"Jeg er ikke fan af, at man bare smider dem på græs og så lader dem være", siger han.
Han tager sig god tid til dem, og nogle gange kan han lave kalve håndtamme, selv om de er født ude.

"Det handler om, at de får en positiv oplevelse af at møde mig første gang. Det er nødt til at være på deres præmisser", siger han.

Nogle år lykkes det bedre end andre år. Når det lykkes godt, kan han ovenikøbet klippe dem til vinteren uden at sætte grime på.

Om vinteren kan køerne gå ud og ind, som de vil. Ungdyrene er på stald, så de i højere grad vænner sig til at omgås ham. 

Temperamentet er vigtigt, fordi han går på dyrskue med dyrene, så de skal være håndterbare. 

"Det er sjovere, når de er stille og rolige", siger han.

 

Læs også i Magasinet Kødkvæg 6

Faktaboks

Tidslinje

  • 2002
    • Første dyr
      • Michael Pedersen køber en dexter-ko som 12-årig
  • 2010
    • New Zealand
      • Rejser til New Zealand og passer malkekøer i to år
  • 2013
    • Landbrugsskole
      • Bliver udlært som produktionsleder på Gråsten Landbrugsskole
  • 2013
    • Etablerer sig 
      • Køber ejendom og de første Piemontese, en ko og en kælvekvie. Arbejder med malkekvæg
  • 2018
    • Topper
      • Når op på 60 dyr i alt med 22 ammekøer 
  • 2019
    • Skærer ned
      • Priserne på oksekød er dårlige, og besætningen skæres til, men kan udvides igen, hvis priserne bedres

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.