Video: Wagyu-dyr er fem gange så meget værd

Når Jørgen Skou Larsen sælger en hereford i gårdbutikken er der 15.000 kr. i kassen, men er det wagyu er det 75.000 kr. i kassen.

Når motorvejen fra København mod Frederikssund skal udbygges, vælter Vejdirektoratet Jørgen Skou Larsens stald. For at kunne klare sig med mindre plads er han ved at konvertere en hereford-besætning til højprisracen Wagyu, så han kan holde samme omsætning med færre dyr. 

I dag har han 22 racerene wagyu, 22 hereford og 6 krydsninger. 

"Nu, hvor vi har egne avlsdyr, er det den billigste måde at få nye dyr. Vi krydser også altid herefordkvierne med wagyu, så fødslerne går lettere", uddyber han.

I gårdbutikken kan man derfor købe både 50, 75 og 100 procent wagyukød.

"Prisen er afstemt efter hvor meget wagyu, der er i dyret, og så kan forbrugerne selv følge med op til, hvor meget de vil betale", siger han. 

Et halvt kilo hakket hereford koster 55 kr. og er det wagyu, er prisen 85 kr.

"For 30 kr. ekstra kan man altså få en ren wagyu-bøf", siger Jørgen Skou Larsen.

Det er fedtindholdet og marmoreringen, der giver wagyu sin særegne lidt nøddeagtige smag, saftighed og mørhed. 

48 procent af fedtet udgøres af en fedtsyre, som nedsætter blodtryk og kolesteroltal, og som forebygger blodpropper. Jo længere man kommer væk fra hovedet, des mere magert og billigere bliver kødet
 

Se videoen her

Læs mere om Jørgen Skou Larsen i Magasinet Kødkvæg 1, der netop er udkommet

 

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.