Vietnamesere vil købe mejerier i Europa

Vietnamesisk mejerigigant forhandler om et indtog på det europæiske marked.

Den vietnamesiske mejerigigant Vinamilk ligger i forhandlinger om at komme ind på det europæiske marked, skriver dairyreporter.com.

På Vinamilks ordinære generalforsamling i Ho Chi Minh sidste måned kunne formand og administrerende direktør, Mai Kieu Lien afsløre, at selskabet ligger i forhandlinger med to europæiske partnere om at købe endnu uspecifikke faciliteter til mælkeproduktion.

Den vietnamesiske mejerigigant har i gennem de seneste 18 måneder gennemført en række oversøiske investeringer.

I januar 2014 fik de tilladelse til at købe ejerskab af 51 pct. af cambodjanske Angkor Dairy Products. En måned tidligere, december 2013, købte de 70 pct. af aktierne i californiske Driftwood Dairy. Uger inden havde de også fået grønt lys til at øge ejerskabet i Miraka Limited, et mejeri fra New Zealand, til 19,3 pct.

Vinamilk er Vietnams største mejeri, og landede på et resultat før skat på 2.3 mia. kr. i 2014.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.