VikingDanmark opruster på SenseHub

For knap tre år siden blev Viking og Mosegården enige om en plan for, hvordan importen af det produkt, der dengang hed Heatime, skulle overgå til Viking. Leverandøren, Allflex, ønskede en løsning, så de kunne blive knyttet tættere til markedet i Danmark.

Som led i processen er Thorkild Kallestrup siden 1. januar i år ansat i Viking til at implementere alle opgaver omkring SenseHub i Vikings organisation.

Han vil desuden have fokus på at få produktet bedre integreret i systemer som BoviSoft og DMS.

Thorkild Kallestrup, der fra starten var med til at introducere Heatime i Danmark, ser frem til opgaven og ser masser af muligheder:

”Der ligger så meget data, som skal spille endnu bedre sammen, så kvægbrugeren kan få mest muligt ud af den teknologi, der allerede findes på bedrifterne i dag,” siger han i en pressemeddelelse fra VikingDanmark.

Faktaboks

SenseHub

  • Først kom Heatime, så SenseTime, og nu hedder produktet SenseHub
  • SenseHub anvendes til brunstovervågning ved køer og kvier samt til sundhedsovervågning ved spædekalve, kødkvæg og malkekvæg.
  • VikingDanmark samler import, salg og rådgivning på Koldkærgård og har fokus på at få produktet mere integreret i systemer som BoviSoft og DMS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.