Vil kunstige proteiner sende koen på efterløn?

Det vakte ængstelse langt ind i kostaldene, da den amerikanske tænketank ReThinkX forrige efterår forudsagde, at koen allerede i 2023 til 2024 ville blive arbejdsløs, fordi den er en alt for dyr og ineffektiv måde at fremstille proteiner på.

Det kan gøres langt billigere ved at dyrke stamceller i fermenteringstanke, var påstanden fra tænketanken, som gik verden rundt.

Når RethinkX er så skråsikre i sin forudsigelse af, hvor hurtigt det kunstige kød og for så vidt også kunstigt fremstillede mælkeproteiner ville vinde frem, er det baseret på en klar forventning om et snarligt prisfald på fremstillingsmetoden, som ville gøre de kunstigt fremstillede proteiner konkurrencedygtige på først og fremmest ingrediensmarkedet.

Fremstillingen af kunstigt kød sker i syv trin.

Første trin er at udtage en celleprøve fra et udvokset dyr, som i andet trin renses, så de såkaldte myosatellitceller kan isoleres fra muskelvævet. Myosatellitceller er stamceller, der har evne til at dele sig og kan blive til nye muskelceller.

I trin tre lægges disse celler i en gæringstank, hvor de tilføres en væske, der indeholder de nødvendige stoffer til at få cellerne til at vokse og dele sig.

 Det sker i trin fire, hvor cellerne gror på en slags stilladser i lag og langsomt bliver til færdigudviklede muskelceller.

I trin fem ’trænes’ de kunstige muskler ved hjælp af elektricitet for at øge proteinindholdet. Trin seks er en kødhakker, hvor muskelcellerne strimles ligesom hakkekød.

Herefter tilsættes kødet forskellige smagsstoffer, jern og vitaminer, i trin syv og er klar til at blive tilberedt og spist.

Der knytter sig selvklart en række forretningshemmeligheder til de syv trin. Det gælder blandt væsken i gæringstanken, som er en af nøglerne til succes i stor skala.

Læs meget mere om kunstig fremstilling af mælk og kød og perspektiverne i det nye nummer af fagmagasinet KVÆG, der udkommer tirsdag 11. februar.