Vintervikke i sensommer-udlæg gav højere udbytte og mere protein

Martin Jensen, Gårdsted Højgaard, har planlagt at gøre det igen. Altså at så vikke sammen med det sensommerudlagte kløvergræs. Sidste år gav det nemlig virkelig pote at så vikke.

- Vi gjorde det for at få noget mere protein i de første slæt, hvor kløveren ikke har så godt fat endnu, når det er førsteårsmarker. Udbyttemæssigt var det rigtig godt, både i forhold til foderenheder og proteinprocent, siger han.

Gaardsted Højgaard har 600 malkekøer og driver 940 hektar.

Sparede N

Samtidig sparede han 30 kilo kvælstof, og da merudgiften var på 6 kilo vikkefrø, var det også godt for økonomien, mener han.

- Vikken gror helt vildt og bliver hurtigt 70-80 centimeter høj, så jeg tror også, der er noget eftervirkning af det kvælstof, den fikserer, siger han.

Første slæt tog han, inden den blomstrede.

- Det er ligesom med rødkløver, tilføjer han.

Det eneste, der kan få ham til at lade være at gøre det igen, er, hvis analyserne af ensilagen, som ikke er færdige endnu, viser noget helt andet end ventet.

Forsøg

Landskonsulent Torben Frandsen, Seges, har lavet forsøg med vintervikke i kløvergræs både hos økologer og konventionelle mælkeproducenter, og han anbefaler iblanding af vintervikke.

Det vigtigste for at få succes med sensommerudlæg er, at det sås tidligt. Tidligere forsøg har vist et merudbytte på 1.200 FEN per hektaar ved såning 10. august frem for 25. august.

Seges Innovation anlagde i 2021 fire forsøg med iblanding af 10 kilo vintervikke i 32 kilo blanding 47. Forsøgene blev sået relativt sent (23.-30. august) på grund af regn ved høst. Forsøgene er endnu ikke afsluttet, men da det er nu, at iblanding af vintervikke skal besluttes, er de gennemsnitlige foreløbige resultater af 1. slæt fra tre forsøg netop opgjort.

Merudbyttet af foderenheder varierede mellem forsøgene fra 60 til 640 FEN pr. hektar, mens ændringen i proteinindholdet har været mere beskedent og varierer fra -18 til +27 gram per kilo tørstof.