Vintervikke som dæksæd hæver græsudbyttet

Økologisk foderprotein er dyrt i indkøb, og samtidig er der stigende pres fra de økologiske mejerier om at producere malkekoens foderprotein lokalt.

Højere udbytte og mere protein. Det er ikke nødvendigvis kun ulemper, når man skal finde alternativer til importeret protein til foderet. Økologisk mælkeproducent Gert Glob Lassen har fundet en måde at dyrke eget protein og samtidig øge udbyttet.

Han bruger nemlig vintervikke som dæksæd, når han lægger græs om i august.

»Det sikrer et lidt højere udbytte end uden dæksæd og hæver proteinprocenten fra cirka 14 til 22 procent«, siger han.

Udbyttemæssigt ligger en nyomlagt græsmark med vikke som dæksæd cirka 1.000 FE højere pr. hektar, end hvis der ikke er brugt dæksæd.

»Normalt er udbyttet lidt lavere i en 1.års mark, men her opnår vi samme udbytte som i en etableret mark«, siger han.

Vintervikken gør kun gavn i første slæt. Det er dér, man opnår højere proteinindhold og udbytte. Derefter er vikken væk, og kløvergræsset tager over.

Gert Glob Lassen erkender, at han ikke har regnet økonomi på fremgangsmåden.

»Det er ikke dyrt og kompliceret. Vi blander bare 10-12 kg vikke i græsfrøene pr. hektar og sår, som vi plejer«, siger han.

Lucerne

Som alternativ til majs blander Gert Glob Lassen lucerne i græsset.

»Vi bor ikke godt nok til at dyrke majs. Lucernen er et alternativ til byghelsæd. Den har noget struktur og en lidt lavere fordøjelighed end græsset, men en højere proteinprocent på 20-22 procent«, siger han.

Lucerne etableres også sammen med græs og kløver. 5 kg sildig rajgræs og 1,5 kg hvidkløver, som kan tage over, hvis lucernen forsvinder.

»Lucerne er på mange måder en følsom plante«, forklarer han.

Gert Glob Lassen forventer, at lucernen også har en jordforbedrende effekt, og den er nøjsom.

»Den skal ikke have gylle, kun lidt kalk og kali«, siger han.

I praksis høster han først lucerne og lægger det i siloen. Så høster han græs og lægger ovenpå. Dermed er det nemt at håndtere ensilagen.

Hans råd til andre, der er interesseret i at prøve vintervikke og lucerne, er, at man prøver sig lidt frem og gør erfaringer på egen jord.

»Det kan være mikroklimatiske forskelle, der afgør, hvor godt afgrøderne egner sig«, siger han.

Vikke er for eksempel at foretrække, hvor man kan vande, så græsset ikke tørrer væk nedenunder.

Faktaboks

Gode råd om vintervikke som dæksæd:

  1. Proteinindhold: Vintervikke bruges som dæksæd for at øge proteinhold og udbytte i 1. slæt hos økologer
  2. Sådybde: Det ideelle ville være at så vintervikke i 2 cm dybde med gødningsskær og græs + kløver i 1 cm dybde med såskær. I praksis går det at samså vikke, græs og kløver i 1 cm dybde
  3. Udsædsmængde: Seges udsår 7-10 kg pr. hektar i forsøg med vintervikke som dæksæd
  4. Forsøg: Seges har sat gang i forsøg, som skal dokumentere effekten af vintervikke som dæksæd

Kilde: Landskonsulent Torben Spanggaard Frandsen, Seges

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.