X-Mælkeproducent guider dig til rette kødkvægstyr

Indekserne X-Mælkeproducent og X-Slagtekalv er en hjælp, når du skal vælge kødkvægstyre til indkrydsning på malkekvæg.

Af Af specialkonsulent Kevin Byskov, SEGES Innovation

Hvis du vil lave en økonomisk optimeret avlsstrategi, kan du overveje at bruge kødkvæg og kønssorteret sæd – måske kombineret med genomisk test. Om du skal lave ekstra kvier til salg, renracede tyrekalve eller kødkvægskrydsninger afhænger f.eks. af plads i ungdyrstalden og sikkerhed i forhold til fremtidig afsætning. Uanset hvad, er det godt at have en strategi for anvendelse af kødkvægssæd.

Afprøvede tyre giver sikkerhed

Når du bruger kødkvægssæd, er det væsentligt at undgå store kalve ved fødsel og negativ påvirkning af produktionsresultaterne. Det gør du bedst ved at vælge tyre ud fra indekset X-Mælkeproducent. X-Mælkeproducent kombinerer egenskaber for fødsel, sundhed, overlevelse og produktionsegenskaber i et samlet indeks udtrykt i kroner, som kan sammenlignes på tværs af kødkvægsracer. På den måde kan du som mælkeproducent vælge de bedste tyre og ikke nøjes med at vælge efter racernes generelle egenska-ber. F.eks. er de bedste angustyre for tilvækst bedre end nogle blåkvægstyre.

For mælkeproducenter, der sælger deres kalve, er egenskaberne, der først kommer til udtryk senere i kalvens liv, sammenvejet i indekset X-Slagtekalv. Det er egenskaberne sundhed og overlevelse efter dag 30 samt kødproduktionsegenskaber. X-Slagtekalv udtrykkes i kroner og bruges direkte i DMS afregningsmodulet, så mælkeproducenten honoreres for at vælge en kødkvægstyr, hvor afkommet præsterer godt hos kalveproducenten. Øvrige egenskaber i X-Mælkeproducent udtrykkes i fødselsbesætningen i form af lettere kælvninger, flere levendefødte kalve og bedre overlevelse i tidlig periode.

Faktaboks

  • X-Mælkeproducent findes på Landbrugsinfo under ’X-indekser for kødkvægstyre’.
  • X-mælkeproducent er mælkeproducentens merværdi i kr. pr. kalv fra fødsel til slagt af kalve efter pågældende tyr.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.