Kvægavler erkender vanrøgt: "Jeg orker det ikke mere"

73-årig kvægavler har erkendt sig skyldig i sag om vanrøg af otte kvæg, der i marts sidste blev fundet døde på øen Dybsø.

Tilbage i marts sidste år blev otte kvæg af racen Galloway fundet døde på den ubeboede ø Dybsø i Karrebæksminde bugt ved Næstved. Landmand Niels Erik Nielsen blev sigtet og siden tiltalt for vanrøgt at sine kvæg.

Det skriver Sjællandske.

Den 73-årige kvægavler har nægtet sig skyldig og forklaret til politiet, at køerne døde af afkræftelse, fordi han ikke kunne komme over med foder, da den sydlige del af regionen blev ramt af kraftigt snevejr og frost. 

Nu har sagen taget en drejning. Niels Erik Nielsen har erkendt sig skyldig og accepteret en bødestraf på 25.000 kroner, fortæller anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Mads Skovby Hansen.

"Niels har erkendt alle forhold og vedtaget at betale en bøde. Vi skal ikke bare køre en retssag for at køre en retssag", forklarer anklageren. 

Niels Erik Nielsen har i mange år avlet kvæg af racen Galloway. Han har i en periode på 11 år også været formand for Galloway Foreningen. Det fremgår af anklageskriftet, at de otte døde køer var kraftigt afmagrede.

De havde ikke fået den mængde foder, de skulle. 

En kalv, som blev aflivet på stedet, var stærkt underernæret og dehydreret og havde liggesår på tre af benene.

Politiets anklagemyndighed vurderer, at landmanden har behandlet kvægene groft uforsvarligt. Det afviser kvægavleren blankt. 

"Jeg har været derude flere gange, og jeg har haft foder med på vognen. Jeg erkender sgu ingenting. Jeg har sagt, jeg gerne vil afslutte sagen. Alle har anbefalet, at jeg skulle køre sagen. Jeg orker det ikke mere", lyder forklaringen fra Niels Erik Nielsen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle