En økologisk mælkebedrift ved Give er sat til salg. Mælken afsættes til Thise Mejeri.
En af Thises leverandører af den særlige mælketype A2A2 har nu sat sin ejendom til salg. Det drejer sig om en bedrift ved Give, som LandboGruppen netop har udbudt på markedet.
Bedriften har produktion af mælk på to enheder, og der leveres samlet set økologisk mælk fra 379 årskøer af jerseyracen.
Der medfølger cirka 254 hektar, hvoraf cirka 237 hektar er i omdrift. Jorden er primært JB 1-3 med mulighed for vanding.
Prisen er sat til 49,5 millioner kroner.
På begge ejendomme malkes køerne med malkerobotter henholdsvis med tre og to styk.
Der leveres husdyrgødning til biogas.