Kvægdirektør: Vi tænker i cirkler frem for linjer

Dette er 'Ordet er Frit'. Det nedenstående er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Ida M.L.D. Storm, sektordirektør, Sektor for Kvæg, Landbrug & Fødevarer

"I generationer har vi tænkt i lineære værdikæder. Græsset på marken var til foder, som koen spiste og omdannede til mælk. Mælken blev til ost og yoghurt, og endte i forbrugernes køleskabe. Sådan er det naturligvis stadigvæk, men værdikæden er ikke længere en linje. Den er derimod godt på vej til at blive et stort netværk af cirkler.

I dag danner en moderne kvægbedrift grundlaget for en lang række produkter. Koen i sig selv leverer ikke bare mælk, men også kalve, kød og hud til læder. Der er også husdyrgødningen, der kan bruges som gødning på marken eller til biogas. En del køer bidrager også til biodiversitet, når de græsser i naturområder.

Vores produktportefølje er med andre ord blevet mere kompleks, men rummer også flere muligheder end tidligere.

Også når koen skal have noget at æde, er der et væld af alternativer. Lige præcis køerne er nemlig helt unikke, fordi de kan udnytte mange forskellige typer af foder. Græs og majs udgør hovedparten af kosten, men kvægbrugene aftager også store mængder af mask, roepulp og andre biprodukter fra den vegetabilske fødevareproduktion. Det er produkter, som koen kan omdanne til mælk med en høj næringsværdi. Her vil der sikkert komme endnu flere interessante muligheder, når vi fremover kommer til at producere flere plantebaserede fødevarer.

Igen er kompleksiteten dog til at tage at føle på. Med den stigende udbygning af biogasproduktionen efterspørger biogasbranchen flere og flere af de biprodukter, som ellers går til kvægbrug. Og der er mange andre aktører, der ser på alternative måder at udnytte biomassen på. Derfor må vi forvente, at konkurrencen bliver skarpere i fremtiden.

Men hvordan skal man som producent, industri eller samfund vurdere, hvilken vej gennem labyrinten af mulige værdikæder der er den mest bæredygtige?

Vores nuværende måde at se og måle verden på er ikke indrettet til den kompleksitet. Og vi ser kun det, vi måler på. Det er derfor, det er så utroligt vigtigt, at vi vælger vores mål med omhu.

Et godt eksempel er den nationale klimamålsætning om reduktion Danmarks udledninger med 70 pct. inden 2030. I landbruget mener vi også, at vi skal stå i spidsen for udvikling af de løsninger, der kan hjælpe hele verden med at reducere klimaudledningerne.

Derfor er det afgørende, at vi fastholder en stærk produktion, som kan vise omverdenen, at man godt kan reducere klimabelastningen uden at forfølge en nedskæringsstrategi. Det kan vi gøre, hvis vi har et skarpt øje på ny teknologi og nye processer samt formår at bruge både biprodukter og hovedprodukter på den bedste og mest effektive måde. Når vi i stigende grad tænker cirkulært frem for lineært, kommer vi både tættere på det omgivende samfund og nedbringer vores spild. Spild er selvsagt ikke godt for vores klimaomstilling.

Den gode nyhed er, at vi allerede er langt i udviklingen af en mere cirkulær tænkning. Vi skal blive endnu bedre i de kommende år, så vi kan levere på klimadagsordenen. Jeg forestiller mig, at vi kommer til at kigge på, hvordan vi skaber bedre målemetoder, så vi kan dokumentere vores fremskridt over for samfundet og resten af verden.

Det vil hjælpe den enkelte kvægbedrift med at finde vej i en ny cirkulær økonomi. Det vil hjælpe med at nedbringe vores klimabelastning og det vil inspirere resten af verden".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle