En CO2-afgift på landbruget på 1.100 kroner pr. ton vil alene afvikle dansk mælke- og oksekødsproduktion. Sådan lyder det fra Christian Lund og Ida Storm, henholdsvis formand og direktør for L&F Kvæg.
Det Miljøøkonomiske Råd er tirsdag kommet med deres opdaterede bud på, hvad der skal til for at Danmark kan komme i mål med ambitionen om 70 procents reduktion af landets udledning i 2030.
Konkret foreslår de miljøøkonomiske vismænd, at der indføres en afgift på 1.100 kroner per ton udledt CO2 fra landbruget.
Men en så høj afgift vil være det samme som at sige farvel til dansk mælk og oksekød, understreger Christian Lund, formand for L&F Kvæg.
- En afgift på 1.100 kroner pr. ton – så har vi ikke længere dansk produktion af mælk og kød. Det kan ikke lade sig gøre. Det er derfor også den helt forkerte vej at gå i forhold til klimaet, hvor vi jo netop i Danmark i årevis har arbejdet med at sænke klimaaftrykket og ligger blandt de bedste, lyder det i en skriftlig kommentar fra Christian Lund.
Kvægformanden stiller sig også skeptisk over for dommen fra Det Miljøøkonomiske Råd, da der i den politiske aftale, som ligger til grund for vismændenes rapport, står, at en eventuel CO2-afgift ikke må koste produktion og beskæftigelse i Danmark.
Der har længe været enighed om, at kvægproducenterne, ville være dem, der blev hårdest ramt af en CO2-afgift. Især mælkeproducenterne, da det er inden for denne produktionsgren, udledningen er størst.
Lagt størstedelen af kvægbedrifternes udledning kommer fra gyllen og fordøjelsen.
Også Ida Storm, direktør for L&F Kvæg, ser svære kår for kvægproducenterne.
- Det vil alene afvikle dansk mælke- og oksekødsproduktion. En gennemsnitlig mælkeproducent med 220 køer vil ende med et dundrende underskud ved en afgift på bare 750 kr per ton CO2e, anfører hun.
Ida Storm så langt hellere, at man brugte gulerod fremfor pisk i omstillingen af landbruget.
- Ingen må være i tvivl om, at danske mælkeproducenter ønsker at reducere udledningen af drivhusgasser fra gården, siger hun og fortsætter:
- Hvis man vil gøre en forskel for klimaet, uden at sætte dansk kvægbrug i stå, er der ikke brug for afgifter – det vil fjerne mælkeproducenternes rum for finansiering og ny-investeringer, og det vil skabe enorm usikkerhed om fremtiden.
Vismændene nævner New Zealands arbejde med en drivhusafgift som et konkret eksempel at forfølge, fordi landet arbejder med et mere simpelt klimaregnskab, der lige nu foreslås implementeret i en overgangsfase, indtil man har mere detaljeret viden.
Desuden arbejder man ifølge Landbrug & Fødevarer lige nu kun med en afgift på 20 kroner.
- New Zealand forfølger også udviklingssporet – parallelt med overvejelser om en afgift – som dog vel at mærke er på et helt, helt andet niveau end det, som nogle foreslår i Danmark, understreger Ida Storm.
Faktaboks
New Zealand
I New Zealand overvejes det i øjeblikket at implementere et simpelt klimaregnskab i en overgangsfase i perioden 2025-27. I den simple model i New Zealand reduceres den enkelte bedrifts afgiftsbetaling, hvis de anvender et af flere på forhånd godkendte reduktionstiltag.
Også i New Zealand er udfordringen, at den mere detaljerede model ikke ventes at kunne blive implementeret inden 2025.
I New Zealand vil den detaljerede model kræve mere information om eksempelvis dyreklasser, dyrenes fysiologi, produktivitet, foderindtag og sæsonvariation.
