Et muligt dyrkningsforbud frustrerer kvægformand, fordi vigtige arealer bliver taget fra mælkeproducenter uden erstatning. Tabet for landbruget er i milliardklassen, viser beregninger fra miljøministeriet.
Kvæg-formand i Landbrug & Fødevarer Christian Lund er harm.
Fredag førstebehandler Folketinget nemlig et lovforslag om at vedtage et forbud mod dyrkning af paragraf 3-arealer, som ellers er vigtige arealer til foderproduktion eller afgræsning for nogle mælkeproducenter.
"Ministeren siger, at det ikke bliver en særlig byrde for os landmænd, men der er mange kvægbedrifter, hvor det her er produktive arealer, som de nu mister", siger Christian Lund og fortsætter:
"De her arealer indgår også i harmoniarealet, og så skal man så ud og finde nyt, så er der også omkostninger, ligesom der er, hvis man skal afsætte sit gylle et andet sted hen".
ingen erstatning
Der har været optræk til et forbud, siden den socialdemokratiske regering overtog magten, og med forbuddet følger ingen kompensation eller erstatning.
Der er nemlig tale om "erstatningsfri regulering" af de 37.000 hektar.
"Hvis de absolut skal gøre det her, så skal det være med fuld kompensation", siger Christian Lund, der mener, at lovforslaget sætter landmændene i et dårligt lys:
"Landmændene vil gerne lave mere natur, men så kom dog ud og gå i dialog med os i stedet for at gennemføre det her fra skrivebordet. Nu kommer vi til at fremstå som nogen, der bare brokker os og ingenting vil".
Tab i milliardklassen
Miljøministeriet har tidligere oplyst i et ministersvar til Venstres Erling Bonnesen, at det ikke er muligt at udregne det samlede jordværditab for landbruget.
Den udregning kunne ministeriet dog godt lave i 2014, som LandbrugsAvisen tidligere har skrevet, og her kom man frem til, at det koster erhvervet 1,17 mia. kr. i samlet potentielt jordværditab.
"Det tror jeg ikke er blevet mindre, det tab. Der er brug for arealerne rundt omkring, det har ikke ændret sig", siger Christian Lund.
Seges har beregnet tabet til at løbe op i 1,8 mia. kr.
løber fra regningen
Venstres ordfører på området Erling Bonnesen er enig i Christians Lunds kritik og har tænkt sig at stemme nej til forslaget.
"Det er grotesk, at regeringen kører det igennem som erstatningsfri regulering. Man forsøger at løbe fra regningen. Landmænd får frataget deres rettigheder og i nogle situationer er der landmænd, som bliver ramt hårdt, fordi de mister relativt store arealer", siger ordføreren, der desuden ikke er overbevist om natureffekten:
"Det ville være meget bedre, hvis man gik i dialog med erhvervet og fik lavet frivillige, fornuftsbaserede aftaler, så man kan regulere natur, hvor det giver mening. Det kunne være skovplantning, biodiversitetsstriber osv., som selvfølgelig skulle laves mod kompensation".
Faktaboks
Sådan lyder lovforslaget:
"Forslaget indfører et generelt forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af naturarealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det gælder bl.a. visse heder, moser, enge og overdrev.
Formålet med lovforslaget er at give naturen bedre vilkår på den del af de beskyttede naturarealer, der i dag lovligt kan sprøjtes, gødskes og/eller omlægges.
Med forbuddet skabes der bedre levesteder og livsbetingelser for vilde dyr, planter og svampe på disse arealer, hvilket vil styrke biodiversiteten.
Lovforslaget følger op på den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, "Retfærdig retning for Danmark" (juni 2019)".
