Kvægformand: Ny klimadatabase gør oksekød til større skurk end den er

Ny stor fødevare-database tegner et misvisende billede af, hvor slemt køds klimaaftryk er, argumenterer kvægformand Christian Lund.

Det er ikke nogen nyhed, at oksekøds klimaaftryk er højere end både kyllingekød og grøntsager og de fleste andre fødevarer - men det er bestemt en nyhed, at produktionen af oksekød tilsyneladende udleder langt mere CO2 end tidligere antaget.

Det viser en ny stor database fra den grønne tænketank Concito i hvert fald. I databasen kan alle slå over 500 af de mest almindelige fødevarer og drikkevarers klimaaftryk op. 

Men databasen forvirrer mere end den gavner, når det gælder formidlingen af fødevarers klimaaftryk. Det mener Christian Lund formand for L&F Kvæg.

"Det efterlader forbrugerne og landmændene med mange flere spørgsmål end svar. Når vi laver udregninger på klima, så er det altså helt afgørende, at udregningerne hviler på et solidt grundlag, og der synes jeg, rapporten kommer til kort", siger han.

Helt anden metode

Ifølge databasen er en oksemørbrad den værste klimasynder, idet produktionen af et kilo oksemørbrad udleder 152 kilo CO2 ifølge regnestykket.

Oftest plejer det tal at lyde på mellem 11 - 15 kilo CO2 i diverse opgørelser, og dermed er tallet fra Concito over 11 gange så højt som tidligere beregnet. 

Det skyldes en ny, og ifølge Concito ensartet, detaljeret og transparent beregninger af det gennemsnitlige klimaaftryk. 

"Databasen viser et langt højere aftryk på oksekød, end man før har set i danske analyser. Så det bekræfter det, vi vidste i forvejen, men den gør det med nye detaljer og større præcision end tidligere",  siger Michael Minter, der er programleder for fødevarer i Concito til dr.dk.

Selve beregningerne i databasen er lavet af Jannick Schmidt, der er direktør for firmaet 2.-0 LCA Consultants og lektor på Aalborg Universitet. Databasen har fået støtte fra Salling Fondene.

Hos L&F er man dog ikke imponeret. 

"Det er overraskende at tallene er så markant højere, end vi tidligere har set. Hvad angår det faglig grundlag ville jeg da synes, det gav bedre mening at bruge de tal og fremgangsmåde som man bruger på det universitet, der normalt arbejder med det her - Aarhus Universitet - eller at man holdt sig til den måde man opgør klimaaftryk på i EU", siger Christian Lund.

Ifølge Concito skyldes den noget højere udledning i deres beregninger, at man har regnet den udledning af drivhusgasser, der følger med, når skov og andre naturområder bliver lavet om til landbrug.

"På den her måde, kan man ikke sammenligne tallene med andre tidligere tal eller med tal fra andre EU-lande, og det er en væsentlig mangel. Det bliver kringlet, når man ikke tager hensyn til, hvor man bor, for jeg kan kun gentage igen igen, at hvis man vil købe klimavenligt ind, så skal man vælge danske produkter, der er meget bedre og mere klimavenlige end eksempelvis Brasiliansk oksekød", siger Christian Lund.

Opgøres pr. kilo

Et andet problem er, at man opgør udledningen pr. kilo af de producerede fødevarer. Men det er meget sjældent, at man indtager et helt kilo af én slags madvare, hvorfor tallene ikke er nemme at anvende for den almindelige forbruger.

"Der er altså væsentlig forskel på, hvor meget næring der er i et kilo oksekød og et kilo tomater. Jeg kan vist godt på producenternes vegne sige, at man lidt mister tilliden til de ting, som Concito og andre tænketanke sender ud".

Fra Concito er håbet, at databasen kan gøre forbrugerne klogere på, hvad deres madvarer udleder, ligesom Salling Group vil bruge databasen til at skilte, hvor de klimavenlige fødevarer er i butikkerne.

Faktaboks

”Den store klimadatabase”, som i dag udgives af CONCITO i samarbejde med 2.-0 LCA consultants og med støtte fra Salling Fondene, er den første offentligt tilgængelige database i verden med ensartede beregninger af det gennemsnitlige klimaaftryk fra så mange forskellige fødevarer.

Kilde: Concito 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle