Kvægformand vil undre sig kraftigt, hvis politikerne undlader at udskyde næste års krav om fire procent ekstra brak. Selv står han til på sin bedrift at skulle braklægge 20 hektar god landbrugsjord.
I weekenden gav EU-Kommissionen medlemslandene mulighed for at vælge at udskyde kravet om at braklægge 4 procent ekstra landbrugsarealer til 2024. Kravet er en del af den landbrugsreform, som træder i kraft til næste år.
Men det er langt fra sikkert, at danske landmænd får muligheden. Skal det ske, skal der være fuld enighed i forligskredsen bag landbrugsaftalen, som tæller næsten alle partier i Folketinget. Det skyldes, at implementeringen af landbrugsreformen er af landbrugsaftalen.
Og selvom fødevareminister Rasmus Prehn (S) ellers tidligere har været åben for at diskutere at udsætte brakkravet, så lyder der stor skepsis fra regeringspartiets landbrugsordfører, Anders Kronborg til det. Det samme gør der også fra Enhedslisten, der er del af forliget.
Fra Christian Lund, der er kvægformand i Landbrug & Fødevarer og formand for SLF, lyder der stor undren over den skepsis der er hos den socialdemokratiske ordfører og andre i rød blok til at udskyde brakkravet.
- Man kan da virkelig undre sig over, hvis der ikke er opbakning til det her, når vi står i den situation, som vi gør i øjeblikket med Ukraine, hvor vi ved, at der er så stort et bøvl med at få kornet ud derfra, siger Christian Lund om forslaget, som ifølge EU-Kommissionen vil kunne sætte 1,5 millioner hektar i dyrkning over EU til næste år.
Fra Anders Kronborg lyder det, at årsagen til, at han ikke umiddelbart vil være med til at udskyde det kommende brakkrav, skyldes klimakrisen. Fra Christian Lund lyder det, at en brakmark ikke giver mere miljø end en produktionsmark, der tager CO2 til sig.
- Hele den faglige diskussion ser Anders Kronborg og andre væk fra i den debat her. Og det er faktisk en nedgørelse af vores faglighed i erhvervet, siger Christian Lund.
Skal selv tage stor del ud
Bruger man hans egen kvægbedrift ved Skodborg som eksempel, så forklarer Christian Lund, at han skal lægge 20 hektar brak næste år.
- Og jeg har allerede lavet minivådområder, blomsterstriber og en masse fine ting. Og nu skal jeg tage 20 hektar god landbrugsjord ud. Vel og mærke jord, jeg ikke bare kan finde et andet sted. Og skulle jeg så alligevel finde den jord et andet sted, så ville jeg skulle bruge diesel på at køre efter det, hvilket i sidste ende giver en dårligere bundlinje for både miljø, klima og økonomien, og siger Christian Lund.
Står det til kvægformanden skal det kommende brakkrav ikke bare udskydes, men helt skrottes.
- Som moderne landmand, så er det jo lige før, at jeg næsten ikke engang kan tage det her krav seriøst, siger han.
Fra Christian Lund lyder det, at man kunne overveje braklægning som værktøj, hvis vi havde en verden, der ’boomer’ af fødevarer, men sådan er situationen jo ikke.
- Vi står i en situation, hvor der er stor ubalance i forhold til kornets pris, og hvad der kan produceres grise for, siger han.
Han kalder det trist, at man politisk er nået dertil, hvor man er nu, hvor det måske ikke engang kan lade sig gøre at udskyde det kommende brakkrav med et enkelt år.
- Jeg synes bare, det er plat og virkelig trist, man i et demokratisk samfund oplever flere politikere, der falder så dybt, at de for egen vindings skyld melder ting ud. De har simpelthen ikke sat sig godt nok ind i tingene, lyder det fra Christian Lund.
Holder sommerferie
Skulle politikerne alligevel beslutte sig for at udskyde kravet, så er det ikke noget, som der tilsyneladende bliver afgjort lige nu og her. Fødevareministeren og andre ordførere i forligskredsen bag landbrugsaftalen holder nemlig sommerferie i denne uge.
- Jeg har dyb respekt for, at folk holder ferie. Men vi landmænd står jo lige nu i en situation, hvor vi skal planlægge nogle ting. Jeg har køer på græs, og har brug for at vide, hvordan min markplan skal være. Jeg kan jo ikke bare gå ud at finde de 20 hektar mere, som jeg har brug for.
- Det her er bare endnu et eksempel på, at der er nogle i regeringen, der åbenbart ønsker at gøre tingene sværere og sværere for os, siger Christian Lund.