Kvægrådgiver: Brug genialt værktøj til at følge resultatet af dine indsatsområder
Brug nøgletalstjek i DMS som et værktøj til hver måned at følge udviklingen.

Af Lasse Kruse Ledet, kvægrådgiver, LandboNord

Nøgletalstjek i DMS bruges typisk som et benchmark-værktøj til at sammenligne egne resultater med sammenlignelige besætninger.

Men for en stor del af nøgletallene er det også muligt at følge udviklingen måned for måned, og det giver et godt værktøj til at følge op på produktionens handlingsplaner.

Det er et dejligt illustrativt værktøj, som også virker rigtig fint i dialogen med de ansatte.

Et eksempel fra en mælkeproduktion

Her et eksempel fra en konkret besætning:

Indsatsområdet var ”Yversundhed og specifikt yverbetændelser pr. årsko”.

Handlingsplan blev udarbejdet, herunder, at On Farm Dyrkning af mælkeprøver skulle igangsættes. Det skulle sikre, at behandling kun blev udført på de køer, som forventeligt ville give den bedste effekt.

Landmandens målsætning var at kunne sænke behandlingsfrekvensen uden at det påvirkede celletallet i negativ retning.

Nye tal for råprotein hjælper med at nå vigtige målKvæg 14. januar · 08:00

For at kunne følge udviklingen blev graferne fra Nøgletalstjek i DMS brugt.

Den blå graf viser, at der i besætningen været et faldende antal behandlinger de sidste tre måneder - der har altså været effekt af den igangsatte handlingsplan med blandt andet pattedyp af goldkøer, renere sengebåse, mere luft og ens malkerutiner. 

Følg udviklingen i nøgletal

Dette er bare et eksempel på hvordan udvikling på forskellige parametre kan følges, f.eks. nyinficerede køer, digital dermatitis eller noget helt tredje.

Udviklingen i nøgletalstjek kan følges over to år, blandt andet på hvordan det har set ud i samme måned året før. På yversundhed, vil der typisk være en tildens til flere behandlinger i sommerhalvåret. På den måde kan det følges om niveauet ligger over eller under sidste år.
 
Hele pointen er, at DMS giver god mulighed for at følge udviklingen i de nøgletal, som bedriftens handlingsplaner omfatter.

Opfølgning og succeser er det, der skal motivere medarbejderne til at yde en ekstra indsats for at nå de mål, I sammen har sat. Det giver også mulighed for at justere i handlingsplanen, hvis effekten af den ikke viser sig at være som forventet. 
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.