Kvægtop før årsmøde: Løft blikket og se mulighederne

Hvad skal man især lægge mærke til i strategien?

Christian: "Vi har en vision for de danske kvægbrugere om at det også fremadrettet skal være både bæredygtigt og økonomisk attraktivt at have kvæg i Danmark. Det kræver en god balance mellem mennesker, dyr og verden omkring os. Det drejer sig både om at se på egen økonomi, mulighederne på ens bedrift, smittebeskyttelse og kompetencer inden for ledelse osv.".

Skal kvægbrugerne evaluere egne lederevner?

Christian: "Kvægbruget skal være et attraktivt erhverv at arbejde i. Der er flere ting, som afgør, om man er attraktiv at arbejde for. At være leder er en løbende proces og vi er i en fase, hvor der kan være udfordringer med at skaffe de dygtige medarbejdere. Derfor skal ledelsen på bedrifterne være i top. Mange vil sikkert have gavn af at få noget inspiration udefra, blive opkvalificeret eller overveje om det er bedre at ansætte en dygtig driftsleder til den daglige ledelse".

Ida: "Et af vores mål med strategien frem mod 2023 er, at mindst 30 pct. af kvægbrugerne følger en nedskrevet strategi. Ifølge det seneste landmandsbarometer har 11 pct. en nedskrevet strategi. 62 pct. siger, at de har strategien i hovedet. Men den skal ned på papir, og den skal være synlig for dem, der arbejder på og omkring bedriften. Og det behøver ikke være et forkromet værk. Et par siders tekst kan være rigeligt. Det er tanker bag, der er de vigtigste".

I skriver, at dansk kvægbrug skal være førende på markedsorienterede løsninger. Hvad mener I med det?

Christian: "Vi skal være bevidste om, at det er forbrugerne, der køber vores produkter. Vi skal være klar til at følge dem. Men vi skal også turde udfordre dem. Jeg tror, at vi i langt højere grad skal være positive medspillere i stedet for at stå på hælene. Vi producerer en masse kanongode fødevarer og det skal vi fortælle åbent og ærligt om, men vi skal selvfølgelig også tilpasse os sammen med verden omkring os".

Ida: "I de markedsorienterede løsninger ligger også, at vi skal huske at afsøge mulighederne for at afsætte vores løsninger ude i verden. Vi er langt foran på eksempelvis bæredygtighed og har interessante teknologiske løsninger, som andre kan drage nytte af. Det skal vi som branche kunne tjene på".

Et strategiens mål er, at afkastningsgraden skal øges med ét procentpoint over de næste tre år. Hvordan gør man det?

Christian: "Det handler om at få det hele med på bedriften. At være i front på sundhed osv. Men det handler også om at være omstillingsparat, så man kan følge med markedet. Den næste store investering er måske ikke levedygtig om 20 år, for da er den uaktuel. Det skal tages med i beregningen af, hvad der skal investeres i".

I 2020-strategien var målet et salmonellafrit kvægbrug. Nu sigter I efter 95 pct. fri i 2023. Hvorfor er det så svært at slippe af med?

Ida: "Fødevarestyrelsen har erkendt, at en total udryddelse desværre ikke ligger lige for. Vi strammer for at komme i mål. Slipper vi taget, vil flere blive ramt. Vi er bl.a. blevet opmærksomme på nabo-effekten. Er det smittede ejendomme inden for fem kilometers radius, er der større risiko for at få salmonella på bedriften. Den viden kalder på lokale, koordinerede indsatser med dyrlæger og rådgivere".

Christian: "På nuværende tidspunkt er det ikke en løsning at lægge afgifter på mælk og kød fra smittede besætninger. Mange gør en stor indsats, men jeg vil stærkt appellere til, at nogle tager et større ansvar for salmonella-bekæmpelse, end de gør i dag".

I beskriver ordet samfundskontrakt. Hvad skal vi have en kontrakt med samfundet om?

Christian: "Landbruget fylder i landskabet. Derfor får vi stadig større pligt til at fortælle, hvad vi gør og hvorfor. Samfundskontakt er en vigtig del af vores samfundskontrakt. Det kan være via hjemmesider, lokale initiativer, åbent-hus, skoleordning osv. Nogle i verden omkring os ser de store landbrug som fabrikker. Jeg mener, at en ko i en 1.000-kos besætning kan være mindst lige så overvåget og passet som en ko i en besætning med 50 køer. Og så kan man jo også tilbyde andre små ting til lokalsamfundet. Det kan være blomster i vejkanten eller sheltere ved marken".

Ida: "For kødkvægsfolket ligger der en kæmpe mulighed i at fortælle den gode historie om, at dyrene plejer naturen til gavn for os alle, naturen og biodiversiteten. Vi skal selv fortælle det, for vi kan ikke regne med, at andre gør det for os".