Får du kvier nok med ændret strategi? - regn på det med SimHerd

Mange går med tanker om, hvordan de reducerer opdrættet uden at være nødt til at købe kvier ind. Kan det betale sig på længere sigt? Det kan du finde ud af ved hjælp af Sim Herd.

Af Louise Hilligsøe, konsulent, ØkologiRådgivning Danmark

Med alt den nye viden og teknologi, vi har i dag, er det blevet muligt at avle meget målrettet og mindske andelen af overskudskvier ved brug af kønssorteret insemineringer samt kryds med kødkvæg.

På trods af det står nogle landmænd med en udfordring. De har nemlig alt for mange kvier, de skal have solgt. Godt nok er der nok af muligheder for afsætning lige pt. Men det bliver der nok ikke ved med at være.

Mange går med tanker om, hvordan de reducerer opdrættet uden at være nødt til at købe kvier ind. For det er svært at tilpasse kvieproduktionen, fordi disse ændringer jo altså først ses efter to år, når kvierne skal ind.

Regn på det med SimHerd

En af måderne at beregne langtidseffekten af beslutninger og strategier på er SimHerd.

SimHerd er et strategisk værktøj, hvor du sætter forudsætningerne op, og så regner den forskellen i forhold til at du forsatte, som det kører i dag.

Helt simpelt fortalt, så taster du en masse forudsætninger ind, tilretter dine forudsætninger, som det ser ud nu, så det passer med den strategi du overvejer. Så kommer SimHerd ud med en masse tal, der viser konsekvensen af denne strategi.

Som ethvert computerstyret program kan den kun regne ud fra de forudsætninger, vi giver den. Det vil sige, at det er levende dyr, vi har med at gøre. Den prøver at regne sygdom, døde dyr m.m. frem, så det passer nogenlunde - men den kan ikke tage højde for det tilfælde, at besætningen bliver ramt af noget uforudset.

Er der kvier nok?

Jeg har først via deltagere på projektet ”Længe leve den økologiske malkeko” ved Økologisk Landsforening, og nu på andre landmænd, regnet på en masse forskellige scenarier. I projektet i forhold til bedre holdbarhed og hos andre landmænd i forhold til overskudskvier.

Det, vi især har fokus på her, er tallene, der viser os, om der er kvier nok, hvis vi tager en stor andel kødkvægs insemineringer ind, blandet med kønssorteret på kvierne.

Vi har set på den procentvise forskel i DB ved lavere celletal gennem forskellige management-tiltag. Vi har regnet på forlænget laktation, nye madrasser, bedre sundhed gennem diverse tiltag og meget mere.

SimHerd beregner over 10 år

Det, der går igen, er, at der er stor fokus på økonomien i det hele, forskellen i dækningsbidraget på nudriften og i scenariet. Vi bruger standardtal for økonomien. Det vil sige, at der kan være små afvigelser, men den procentvise stigning er nogenlunde til at regne med.

SimHerd regner over 10 år. Det vil sige, at du kan se effekten af de valg, du træffer nu, på dine nøgletal om 10 år.

Det er muligt selv at rette i alle de økonomiske parametre, så de passer præcist til din bedrift, og så du dermed får et helt præcist billede af den økonomiske udvikling såvel som besætningens udvikling over de 10 år.

Det vigtige at huske, når man laver analyserne, er at køre et scenarie ad gangen, det vil sige skrue på en parameter ad gangen. Ellers kan du ikke se den virkelige effekt af et tiltag, hvis flere tiltag er kørt i den samme omgang.

Et eksempel: Hvor stor er effekten af ændringer?

Nedenfor er vist et eksempel på et output hos en landmand.

Vi har regnet på effekten af mere eller mindre kødkvæsgsinsemineringer, når han vil bruge kønssorteret på alle kvier.

Figur 1. Eksempel fra bedrift: Ændring i DB pr. år for syv scenarier i forhold til nudrift

Tabel 1. Udpluk af de tekniske resultater bag de syv scenarier

Tabel 2. Beskrivelse af de syv scenarier

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.