NIR-sensor gør græssnitter til kørende analysebureau

SLF arbejder sammen med Seges og flere landboforeninger om at højne grovfoderproduktionen fra mark til lager.

På markerne tæt omkring Ribergaard ved Rødding er Maskinstation Rostgaard i fuld gang med at snitte græs. Samtidig laver græssnitteren målinger på, hvor meget græs, der kommer ind på lager.

Landmand Eigil Miang har sagt ja til at deltage i SEGES projektet, da han gerne vil have et overblik over, hvad de enkelte marker har givet af udbytter og samtidig få overblik over kvaliteten.

”Jeg har brug for at vide, hvilke marker, der giver mest. Har jeg fx en mark med et lavt udbytte, så kan jeg se, at den skal omlægges til en anden afgrøde næste år. Giver den et fornuftigt udbytte, så kører vi videre med græs næste år”, siger Eigil Miang.

Eigil har ingen brovægt selv, og derfor gav det god mening for ham at få udbyttet registreret via maskinstationen. Derfor gik han med i digitaliseringsprojektet, der har fået navnet Grovfoder 4.0.

Eigil Miang driver Rundkærgård med 350 malkekøer og 350 kalve til opdræt. Han dyrker 275 hektar – heraf er 87 hektar udlagt til græs.

Optimering af udbytte og markplaner

Både SLF og Rostgaard Maskinstation kan se, at udbyttemåling og lagerstyring er vejen frem, hvis landmændene skal blive bedre til at optimere deres udbytter. Planteavlskonsulent i SLF, Carsten Clausen Kock forklarer:

I jagten på højere udbytter og de bedste kvaliteter er det vigtigt at have mange flere informationer om marken.

”Modsat stalden, hvor vi har masser af data på køerne, har vi næsten ingen informationer om de enkelte markers udbytte eller for den sags skyld variation inden for”, siger han.

NIR-sensorer på alle snittere

Fra I år har de NIR-sensorer på alle deres snitterne, som populært sagt gør maskinen til et kørende analysebureau. Den afleverer data med grønmasse og tørstofprocent direkte ned i dansk markdatabase, hvor landmanden så kan se dem i Farmtracking eller Cropmanager. SEGES arbejder intensivt på at udvikle kalibreringer, som også gør det muligt at måle protein, sukker, askeindhold osv. med NIR-sensoren.

Der er fortsat små forhindringer i vejen frem mod en fuldautomatisk udbytteopgørelse, men opfordringen er at man som landmand går i dialog med ens maskinstation om, hvordan man får udbytteregistrering op at køre så automatisk og præcist som muligt.

”For få år siden snakkede vi meget om faste kørespor i græsmarken, og det kører rigtig godt i dag. Nu er det tid til næste skridt med NIR sensor, siger Carsten Clausen Kock.

Foder- og lagerstyring

Hjemme på gården kan Eigil styre lagerbeholdningen, da han har vægt på fodervognen og dermed kan måle hver gang, han tager foder til dyrene.

”Når jeg så skal lave foderplan næste gang, ved jeg, om jeg har nok, og om det kan hænge sammen, eller om jeg skal ud at købe supplerende foder”, siger Eigil Miang, der er spændt på at se næste år, hvor helt præcist udbyttemålingen har ramt rigtigt.

Faktaboks

Fakta
  • Grovfoder 4.0 projektets formål er at forbedre økonomien i grovfoderproduktionen og samtidig reducere næringsstofoverskuddet i marken. Effektiviteten i grovfoderproduktionen kan have stor betydning for bedriftens økonomi og klimaaftryk.
  • Projektets mål er at udvikle nye digitale værktøjer til at automatisere registreringen af udbytter og kvaliteter samt beregning af fremstillingspris for derigennem at give landmanden et langt bedre overblik over sin produktion, som input til at korrigere foderforsyning, markplan, gødningsstrategi, græsmarkers levetid osv.
  • Anvendelse af nye højkvalitets NIR sensorer ses som en af nøglerne til på sigt at kunne producere valide udbyttedata.
  • Med i projektet er Seges, SLF, LandboThy, Vestjysk LBF, VELAS, samt virksomheden Sikre Prøver. Fra SLF deltager Bredebro Maskinstation og Rostgård Maskinstation samt fem landmænd i SLF.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.