Læg første slæt i to siloer, hvis du har plads

Det er godt at have en plan for lagerlogistikken til første slæt græs, påpeger kvægrådgiver Anja Guldbjerg Hjortkær. Læs flere aktuelle råd til kvægbedriften i næste udgave af Magasinet KVÆG, der udkommer på mandag.

Af Anja Guldbjerg Hjortkær, kvægrådgiver, Vestjysk Landboforening

Ensilering af første slæt græs nærmer sig med hastige skridt.

Er planen klar? Hvis ikke er det nu, du skal planlægge lagerlogistikken af dit grovfoder det næste år til halvandet frem.

En meget vigtig parameter her er fremdrift i stakken. For optimal udnyttelse af plansilokapaciteten skal det times, så siloerne er fyldte, når majsen og sidste slæt græs er snittet.

Men det er vigtigere, at stakkens størrelse passer til den ønskede fremdrift, end at siloen er fyldt til  bristepunktet. Og det med fremdriften gælder også, når dimensioneringen af markstakken planlægges.

Bruger du mere end én silo til græs, og er lagerkapaciteten til det, kan første slæt med fordel lægges i to siloer.

Det giver ekstra arbejde på ensileringsdagen, men giver en meget mere stabil fodring hen over året, da ændringen ved foderskift mindskes. Det kvitterer køerne for.

Så frem med lommeregneren og læg en plan, der passer til din bedrift. Stabilitet 365 dage om året giver øget bundlinje.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.