Løbende pleje af låneporteføljen

Låneporteføljen skal løbende plejes for at opnå den optimale lånesammensætning og dermed minimere låneomkostninger og risiko. Et af formålene er at opnå de lavest mulige låneomkostninger, men det nødvendiggør løbende justering af lånenes karakteristika.

Et andet formål er at minimere risikoen ved at sammensætte en afbalanceret låneportefølje, hvor lånene har forskellige egenskaber. Et klogt ordsprog siger, at man ikke skal lægge alle æg i samme kurv.

Lånemarkedet er meget dynamisk, og der opstår løbende nye muligheder på rente- og valutamarkedet.

Ses alene på finansieringsomkostningerne, er lån med variabel rente attraktiv ved forventninger om rentefald og finansiering med fast rente , når rentestigninger forventes.

Optagelse af valutalån er interessant på grund af en lavere finansieringsrente end DKK.

Afhængig af risikoprofilen kan sammensættes en portefølje af DKK, EUR og CHF.

Ved gunstige valutakursniveauer kan lånene omlægges til anden valuta.

Elementer i en låneportefølje, som med fordel løbende kan justeres, er:

l Hvilken andel af låneporteføljen er fast forrentet?

l Hvilken andel af låneporteføljen er variabel forrentet?

l Hvad er den samlede rentefølsomhed for hele låneporteføljen?

l Hvilke valutaer anvendes til finansiering af for eksempel EUR , CHF, CZK og andre valutaer?

Ved anvendelse af finansielle instrumenter kan et variabelt forrentet lån ændres til et fast forrentet eller omvendt. Ligeledes kan et DKK lån via finansielle instrumenter, fx swapper, ændres til et valutalån med fast eller variabel rente. Finansielle instrumenter anvendes derfor til at ændre eksisterende lån til den ønskede profil, uden at der ændres ved de eksisterende lånetilsagn, løbetid m.m.

Med andre ord bibeholdes de eksisterede lån, og der indgås samtidig en tillægsaftale (finansielt instrument), der omdanner lånet til det ønskede, fx et DKK lån med fast rente.

Udnyttes mulighederne, tilpasses låneporteføljen ved hjælp af tillægsaftaler til den ønskede risikoprofil og lånesammensætning.

Administrativt er finansielle instrumenter meget fleksible, og ved udgangen af hver måned modtages en opgørelse over udestående rentebytteaftaler.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle