Lagerarbejder bruger hvert år tre ugers ferie på at høste: Her kan jeg være mig selv

Kenneth Olesen tager tre ugers ferie fra sit job for at hjælpe med at høste om sommeren. Det har han gjort i 10 år.

Kenneth Olesen har ferie. Men han ligger ikke på stranden og tager sol eller slapper af hjemme foran fjernsynet. 

Han hjælper i stedet med at høste på Dønnermosegaard. Og det har han gjort i 10 år. 

"Det at høste er virkelig en frihed fra mit hverdagsarbejde. Jeg tager på ferie for at høste. Det afstresser mig. Mens andre tager en løbetur eller kører sydpå, så sætter jeg mig op i en kornvogn", fortæller Kenneth Olesen til landbrugsavisen.dk.

Han blev for ti år siden lokket ud på gården af en kammerat, som allerede arbejdede der. Siden da har Kenneth Olesen været med til at høste. Han arbejder til daglig som lagerarbejder, og bruger sine tre ugers ferie på at hjælpe med høsten. 

"Når jeg høster, har jeg ikke nogle dagligdagsbekymringer fra arbejdet. Jeg sidder her med vognen og skal sørge for at køre afgrøder hjem. Det er det rareste. Der er en frihed, når jeg kommer herud og kan være mig selv på en eller anden måde", siger Kenneth Olesen.

Var ikke forberedt på den tidlige høst

Det kom bag på Kenneth Olesen, at høsten kom meget tidligere end forventet. Han havde allerede planlagt sin ferie i uge 32, 33 og 34, hvor det har passet med de andre år, at der er blevet høstet på gården. 

"Ja, det kom lidt bag på os alle sammen. Jeg var nede på knæ for kollegerne og spørge, om jeg kunne flytte min ferie til nu. Og det er jo lige her, hvor alle vil have ferie", siger han. 

Men det lykkedes, og nu hjælper Kenneth Olesen med at få vinterhveden hjem. Der skal høstes raps, vårbyg, hvede og rajgræs på i alt 500 hektar, og der er indtil videre blevet høstet 200-250 hektar. 

Kenneth Olesen deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sine indsendte billeder.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, hvidkløver, Alm. rajgræs, spinat til frø, vinterhvede, vårbyg, rug, Triticale, vinterraps og havre.
  • Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle