Lamaer kan blive fåreavleres nye ulveværn

På baggrund af ulvens indtog i Danmark vil flere og flere fåreavlere overveje at anskaffe sig et vogterdyr, mener formanden for Sønderjysk Fåreavl, Jens R. Nielsen. Han forudser, at især mindre landmænd vil være tilbøjelige til at kigge i en noget utraditionel retning - nemlig mod lamaen.

Du kender dem som spyttende og til tider temperamentsfulde dyr, der typisk kun ses i zoologisk have herhjemme. Men nu kan lamaen blive et langt mere almindeligt husdyr hos landets fåreavlere, og årsagen skal findes hos et helt tredje dyr, nemlig ulven.

Tro det eller ej, så er lamaen blevet brugt som vogter- og advarselsdyr mod eksempelvis præriehunde, los, ræv og puma i blandt andet USA. Desuden har vores naboland Sverige lavet forsøg med lamaer som vogterdyr i fåreflokke, der er blevet angrebet af ulve.

Det skriver Jyske Vestkysten.

Endnu har ingen syd- og sønderjyske fåreavlere anskaffet sig en lama til formålet, men ifølge formanden for Sønderjysk Fåreavl, Jens R. Nielsen, er det langt fra usandsynligt, at flere vil se i den retning, hvis ulven forbliver en trussel mod danske husdyr.

"Det er helt sikkert, at mange vil overveje at anskaffe sig en lama eller et andet vogterdyr", siger Jens R. Nielsen, der er overbevist om, at ulvetruslen vil tage til.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle