Landboforening: Det bliver svært at fastholde dygtige øst-arbejdere

Det er blevet sværere at finde og fastholde i kvalificerede østeuropæiske medarbejdere i landbruget.

En lavere ledighed rundt om i østeuropæiske lande og resten af Europa vokser. Det betyder så også, at mange virksomheder efterspørger flere udlændinge til arbejdsmarkedet. Alene i Danmark er det ifølge De Økonomiske Råds nyeste rapport nødvendigt at tiltrække op i mod 70.000 udenlandske medarbejdere frem mod 2025. Flere konsulenter og landboforeninger mener, at den høje efterspørgsel i Europa vil gøre det sværere at finde kvalificeret østeuropæisk arbejdskraft til landbruget.

Højeste ledighed i 23 år

Frida Søllingvraa, rådgiver i Sønderjysk Landboforening har gennem flere år arbejdet med at rekruttere udlændinge i landbruget, men en opadgående vækst i Østeuropa begynder at udfordre.

»At fastholde dem har hele tiden været en udfordring, men det er blevet endnu sværere end tidligere. Lige nu er det svært at finde nok af de velkvalificerede medarbejdere, fordi lande som Rumænien begynder at få bedre vilkår i deres egne lande end for fem år siden«, siger hun.

Manglen på arbejdskraft er det højeste i EU siden 1994, viser analyse fra Agenda, Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev. Polen og Tyskland er særligt hårdt ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft, fortæller chefkonsulent Jens Troldborg.

»Det betyder, at det er mere attraktivt for bl.a. polakkere at blive hjemme. Vi har stadig den fordel, at vi har et mere attraktivt arbejdsmarked og højere lønniveau, men de betingelser er ved at ændre sig«, siger han.

Længere afstand

Specialkonsulent hos Seges, Kirstine Faurholt, uddyber, at flere landmænd frygter, at østeuropæere med gode kompetencer skifter fra landbruget over til en ny branche.

»Landmænd bekymrer sig om at få udlændinge godt integreret, men de bekymrer sig også om at fastholde dem over tid. Det er jo en investering, hver gang man får en ny medarbejder, og når man har en stor udskiftning i antal af medarbejdere, giver det ekstra arbejde i forhold til tid og oplæring«, siger Kirstine Faurholt.

Seneste tal fra jobindsats.dk viser, at hver tredje ansat i dansk landbrug i dag er fra udlandet – i alt 15.000 personer – og stort set alle er fra Østeuropa. Det er heller ikke svært at finde østeuropæere til landbruget, mener Kristian Gade, formand for Holstebro-Struer Landboforening. Dog er han enig i, at den lave ledighed gør, at uddannelsesniveauet og dermed kvaliteten er faldet de seneste år.

»Vi kan godt få nogle sendt herop, men inden for de sidste år er de blevet ringere og ringere, og der er for langt imellem de gode«, siger han.

Været for ringe

Kristian Gade uddyber, at det er endnu sværere at rekruttere danske medarbejdere. De unge tror stadig, at landbrug er hårdt arbejde med en skovl.

»Men sådan er det ikke længere, og vi skal både kunne læse, regne og skrive. Det tror jeg, vi har været for ringe til at forklare de unge, og der mener jeg, at vi skal gøre os endnu mere umage med at fortælle, hvor god en arbejdsplads det er«, siger han.

Grund til at bekymre sig

Lav ledighed i Østeuropa vil ikke påvirke det danske landbrug fra den ene dag til den anden. Alligevel bør virksomheder og landbruget være bekymret på lang sigt, mener chefkonsulent Jens Troldborg.

»Der er grund til at bekymre sig, for vi kan se, at virksomheder i stigende grad mangler medarbejdere. Vi har i lang tid været heldige med at få en masse medarbejdere fra Østeuropa. Spørgsmålet er, om det vil fortsætte med at gå lige så let som tidligere. Det er for tilbagelænet at tro, at ændringerne først sker om 20-30 år«, siger han.

Om østeuropæeren skifter branche eller flytter hjem er ikke afgørende for landmanden, påpeger Kirstine Faurholt.

»Det går ud på et, om medarbejderen tager hjem eller skifter til nyt job, og det er det, de forholder sig, når de mister en medarbejder«.