Landboforening forventer tørke-konkurser inden for få måneder

Kolding Herreds Landbrugsforening forudser, at årets historiske tørke kommer til at tvinge landmænd til at dreje nøglen om.

Den historiske tørke ommer ikke kun til at sætte sine spor på årets høst, men inden for få måneder vil det ifølge Aksel Ravn, planteavlskonsulent ved Kolding Herreds Landbrugsforening, også betyde, at visse landmænd i kommunen vil være tvunget til at lukke deres landbrug.

Det skriver JydskeVestkysten.

"Det kommer afgjort til at betyde, at nogen vil skulle dreje nøglen om. Det kommer til at ske inden for de næste tre-fire måneder. Bankerne har øje på, hvad der sker derude, og hvis nogen kommer på halvt udbytte i produktionen, vil det være med til at skubbe dem ud over kanten", siger Aksel Ravn.

"Med lave priser på eksempelvis svin og dårlig planteavl, kommer tørken at gøre det sidste for nogen. Dem, der har produktionsdyr, vil blive ramt hårdt, for de skal købe meget foder ind. Problemet er også, at der ikke findes ekstra korn og majs, som de kan købe".

Vurderingen fra Kolding Herreds Landbrugsforening er, at det snildt kan koste nogle landmænd tre til fem millioner kroner afhængigt af landbrugets størrelse. På den måde, priserne har hængt sammen det sidste år, betyder det faktisk, at det ikke kan betale sig at tage på arbejde.

-Rentabiliteten i produktionen bliver rigtig dårlig i år. Det betyder i bund og grund, at stort set alle landmænd kommer til at betale for at gå på arbejde det næste år. Det er svært at holde til i længden", siger Aksel Ravn til JydskeVestkysten.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle