Landboforening med flot regnskab: Har fordoblet millionoverskud

I 2018 opnåede LandboNord en markant stigning i omsætningen på små 10 millioner kroner og et stærkt forbedret overskud til 6,1 millioner kroner.  Overskuddet udløser en udlodning på 4,5 millioner kroner i medlemsbonus.

Økonomisk var 2018 et flot år for LandboNord, hvor aktivitetsniveauet er steget betragteligt i året, fortæller foreningen og rådgivingsvirksomhedens direktør i en pressemeddelelse.

"Vores markante vækst i aktivitetsniveau er stort set konstateret over hele rådgivningsspændet. Dog er særligt aktivitetsniveauet indenfor regnskaber, budgetter og økonomisk rådgivning vokset, hvor blandt andet vores afdeling LN Digital opnåede markant vækst i 2018", siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

LandboNords rådgivningsvirksomhed er digitalt førende

Bundlinjen i LandboNord for 2018 blev et overskud på 6,1 millioner kroner mod 2,3 millioner i 2017, og rådgivningsvirksomheden oplevede en markant stigning i aktivitetsniveauet i 2018 med investeringer, der rækker ud i fremtiden.

Blandt andet med investeringer de seneste år i digitale services.

"For at drive et succesfuldt landbrug, så kræver det blandt andet topdesignet økonomisk styring, som vores digitale palette understøtter. 2018 blev året, hvor både vi og vores kunder for alvor oplevede afkastet af den investering, så vi i dag er den førende rådgivningsvirksomhed på det område. Derudover har vi en fortsat investering i nye medarbejdere med specialiserede kompetencer", siger Uffe Bertelsen. 

4,5 millioner kroner direkte retur til ejerne

LandboNord er på en og samme tid en rådgivningsvirksomhed og en forening. Foreningens medlemmer ejer rådgivningsvirksomheden LandboNord, og i år går hovedparten af overskuddet igen direkte tilbage til ejerne.

"Vi udlodder 4,5 millioner kroner af overskuddet til LandboNords medlemmer i form af 1.000 kroner i medlemsrabat pr. aktivt medlem af LandboNord og herudover en omsætningsbestemt rabat. Over en årrække har vi nu udloddet hele 34 millioner kroner til vores medlemmer. Ingen andre i rådgivningsmarkedet kan matche dette", siger Uffe Bertelsen.

Udlodningen direkte til medlemmerne svarer til en rabat på omkring 7% af medlemmernes køb af rådgivningsydelser i LandboNord i 2018.

Renovering af afdeling

I løbet af efteråret 2018 gennemgik LandboNords afdeling i Fjerritslev en omfattende renovering.

Det betyder, at de 50 medarbejdere nu kan byde velkommen indenfor i moderne rammer, der matcher resten af organisationen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle