Landboforening vil lære arbejdsgivere at undgå bøder

Landboforening Limfjord sætter fokus på ansættelsesretten, samt hvordan landmænd kan undgå uforudsete omkostninger.

Det kan hurtigt blive en dyr affære for landmænd, der ikke har styr på ansættelsesretten. 

Ansættelsesretten er nemlig en bred betegnelse for de regler, der gælder i forbindelse med en ansættelse.  De omhandler nemlig ikke kun ansættelse og opsigelse, men også forhold som barsel, ferie og arbejdsmiljø. 

For at give landmanden større indsigt i denne ret, inviterer Landbo Limfjord til informationsmødet "Den gode arbejdsgiver", der vil fokusere på de juridiske og økonomiske forhold i et ansættelsesforhold.

Det vil være jurist Gry Backer Nielsen og økonomikonsulent Niels Chr. Graversen, der skal forklare deltagerne om, hvordan det hele fungerer. 

"Vi vil på mødet gennemgå ansættelsesretten og komme ind omkring udenlands arbejdskraft, løn og sygedagpenge," fortæller Gry Backer Nielsen. 

"På den måde vil arbejdsgiveren blive klædt på og spare ham for unødige konflikter og dermed nogle sure omkostninger," fortsætter hun. 

Informationsmødet kommer til at foregå 24. februar, hos Landbo Limfjord, Resensvej 85, 7800 Skive. 

Tilmeldningen skal ske på 96 15 30 00 eller mail@landbo-limfjord.dk inden 23. februar. Arrangemenet er gratis.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle