Landboforeninger: Landbruget er stolt over international ros

De syv midt- og østjyske landbrugsorganisationer glæder sig over den internationale ros, der blev sendt i retning af dansk svineproduktion for nyligt.

Danske griseproducenter er superdygtige til at forebygge sygdomme i besætningerne og har nu fået nedbragt antibiotikaforbruget i staldene til et exceptionelt lavt niveau.

Det konstaterer FNs Fødevareorganisation FAOs generaldirektør José Graziano da Silva i forbindelse med et studie FAO har lavet sammen med Fødevarestyrelsen i Danmark.

Han roser de danske svineproducenter, kalder dem rollemodeller og opfordrer resten af verdens griseproducenter til at tage ved lære, skriver LMO i en pressemeddelelse.

"Større anerkendelse kan dansk svineproduktion og dansk landbrug ikke få", understreger formændene for syv Midt- og Østjyske landbrugsorganisationer.

Fire af dem producerer selv grise og ved præcis hvilken målrettet og nidkær indsats, der ligger bag den fine internationale ros.

"Vi ved jo, hvor hårdt danske griseproducenter arbejder på både at gøre det bedste for deres dyr og samtidig imødegå kritik fra samfund. Derfor er det dejligt at få et så fornemt klap på skulderen og et internationalt fingerpeg om, at vi er på rette vej", siger formændene og mener, at alle landmænd kan tage rosen til sig.

"Det er jo helt generelt, at danske landmænd arbejder seriøst og målrettet med de problemer, man bliver stillet overfor".

De Midt- og Østjyske formænd føler, at det danske samfund ofte er meget hård ved landbruget og skælder ud og er mistroisk overfor dansk fødevareproduktion.

"Syge dyr skal behandles og det vil de blive ved med at skulle, men faldet i antibiotikaforbruget viser, at vi over tid er blevet dygtigere og fortsat arbejder seriøst med at undgå diverse smittekilder", siger de.

"Vi håber, at denne FAO-anerkendelse kan fortælle danskerne, at landbruget både er lydhør og troværdig. Vi arbejder faktisk dagligt og hele tiden på at gøre det bedre og bedre for dyrene og dermed også for os menneske".

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle