Landboformand har solgt gården og stopper

Niels Rasmussen stopper som formand for Centrovice. Det skriver Centrovice i en pressemeddelelse.

Niels Rasmussen, formand for Centrovice, stopper som formand. Det meddelte han bestyrelsen på et ordinært bestyrelsesmøde den 14. december.

Torben Povlsen indtræder som fungerende formand og bestyrelsen konstituerer sig i nærmeste fremtid.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

I september i år, fortalte Niels Rasmussen, at han havde sat sin fødegård til salg som en konsekvens af den kræftsygdom han fik konstateret i 2016.

I pressemeddelelsen fremgår det at den alvorlige sygdom, som krævede alt hans opmærksomhed og energi i en periode på mere end et halvt år helt naturligt har givet andledning til refleksion og overvejelser omkring fremtiden.

"Jeg har drevet landbrug i 40 år og har hele tiden tænkt, at der er mange andre ting, jeg også gerne vil engang. Det er så noget af dét, sygdommen har gjort: At det med »engang« rykker tættere på!", sagde han i september til LandbrugAvisen.

Og nu er gården Skovbjerggård i Stenstrup altså solgt.

"Det er er en lykkelig situation, hvor tingene falder naturligt på plads. Vi bliver boende i vores vante omgivelser og jeg tager hul på et nyt kapitel af mit liv. Jeg har altid interesseret mig for økonomi og politik og forventer også fortsat at være aktiv inden for disse discipliner, ligesom jeg naturligvis også vil følge udviklingen i erhvervet", siger Niels Rasmussen.

Han ønsker alle i Centrovice held og lykke med det fortsatte arbejde for medlemmerne. Der er mange, store og nye udfordringer i vores erhverv som til stadighed kræver bestyrelsens og medarbejdernes opmærksomhed og engagement.

Niels Rasmussen har stået i spidsen for foreningen Centrovice siden 2008, hvor han i forbindelse med fusionen mellem Agrogården og Landbofyn blev valgt til formand for den nye forening.

 

.

 

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle