Nis Hjort, formand for Vejle-Fredericia Landboforening, svarer igen på kritik fra kommunalpolitiker om, at landbruget er skyld i, at der ikke er lavet flere frivillige BNBO-aftaler.
I den overståede BNBO-proces, hvor kommuner og landmænd har skulle forsøge at nå i mål med frivillige aftaler om ikke længere at sprøjte i de boringsnære beskyttelesområder, også kaldet BNBO, har kommunerne især været udsat for kritik.
Tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) har flere gange i processen der løb fra 2020-2022 opfordret kommunerne til at få sat farten op.
I Vejle Kommune giver kommunens for formand klima,- natur- og miljøudvalg, socialdemokraten Søren Peschardt, dog landmændene skylden for, at der ikke er indgået flere aftaler.
Han har, skriver Vejle Amts Folkeblad, beskyldt landmændene for at sidde på hænderne og vente på en bedre erstatning fra staten i stedet for at indgå frivillige aftaler med vandværkerne, som forhandlede på vegne af kommunen.
Den kritik giver Nis Hjort, der er formand for Vejle-Fredericia Landboforening ikke meget fo.
Nis Hjort siger til Vejle Amts Folkeblad, at mange af de tilbudte aftaler indeholdt alt for lav kompensation, og derfor gik forhandlingerne i stå.
- Vandselskaberne er kommet med tilbud, der ligger langt fra det rimelige. I den sidste del af perioden lykkedes det vandselskaberne at præsentere bedre aftaler, og hvis ordningen forlænges, er det min overbevisning, at vi får flere aftaler i hus, siger han.
I Vejle Kommune har man vurderet, at 82 BNBO kræver særlig beskyttelse, otte aftaler er gennemført, mens der er tilbudt yderligere 18 frivillige aftaler, som ikke er blevet til noget.
/ege
