Landboformand om nye ministerier: Vigtigt at vi holder kursen

Carl Chr. Pedersen fra Agri Nord venter i spænding på, om landbrugspakkens linjer fastholdes.

Formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen finder den nye regering interessant, men ser også mulige udfordringer.

”Jeg kan se det er en gammel kultur-person der ender i fødevareministeriet. Det er et helt nyt navn i landbruget, og ham skal vi lære at kende”, siger formanden om Mogens Jensen, der tidligere har været både kultur- og medieordfører. 

At Mogens Jensen er blevet fødevareminister betyder også, at miljøministeriet er blevet skilt fra igen. Og hvordan delingen af det tidligere miljø- og fødevareministerie bliver implementeret, er det store spørgsmål ifølge Carl Chr. Pedersen.

”Det er jo en stærk sammenhæng mellem de to ministerier. Men jeg håber at den stærke sammenhæng betyder, at de to ministerier stadigvæk har fælles fodslag, så vi ikke kommer til at slingre mellem to lovgivninger. Vi er nødt til fortsat at følge den kurs, der blev lagt med landbrugspakken, så vi når de langsigtede mål”, siger han. 

For ham er det desuden centralt, at landbruget fortsat kan spille ind med forslag til tiltag i klimapolitikken. 

”Det er vigtigt at vi får mulighed for at drive vores forretning. Og får mulighed for at byde ind med tiltag ud fra, hvor vi ser nye forretningsområder”, siger Carl Chr. Pedersen.

Emneord

politik

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle