LandboNord holder valgmøde om vækst og udvikling

I anledningen af folketings- og EU-valget inviterer LandboNord til valgmøde den 14. maj.

Under overskriften 'Hvordan sikres vækst og udvikling i landdistrikterne' inviterer LandboNord til valgmøde tirsdag 14. maj kl. 19.00 hos Klovborg på Taksvej 45 i Brønderslev

Foreningen håber på en god debat om både- folketings og EU-parlamentsvalget, og LandboNord har derfor både inviteret folketings- EU-parlamentskandidater. Foreløbigt har folketingskandidaterne Henning Jørgensen, socialistisk folkeparti (SF), Mia Tang, Konservativt Folkeparti (KF), Henrik Jørgensen, Venstre (V) og Nils Arbøl, Radikale Venstre (RV) takket ja til at invitationen, ligesom EU-kandidat Asger Christensen også deltager. 

Deltagerne kan se frem til at høre kandidaternes bud på, hvordan de vil sikre vækst og udvikling i landdistrikterne, og hvordan de ser på landbruget og landbrugets rolle i samfundet.

I forhold til temaet klima, vil der også være mulig for at høre, hvad kandidaterne tænker om landbrugets bidrag til klima og bæredygtighed.

Mødet indledes med to minutter til hver kandidat, og derefter vil der være mulighed for spørgsmål og debat.

Tilmelding skal ske senest mandag 13. maj kl. 12.00 på tlf. 9624 2424 eller via www.landbonord.dk. 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.