Landbosyd betaler million tilbage

Sag om fiktive fakturaer er nu afsluttet, lyder det fra landboforeningen.

Landbosyd har besluttet sig for at betale omkring 1,5 mio. kr. tilbage til sine kunder.

Det sker i kølvandet på, at bestyrelsen i sommer fandt ud af, at der i Landbosyd foregik en praksis med falske fakturaer via to fiktive medarbejdere.

Dette resulteretede i en fyring af landboforeningens to direktører.

I første omgang var bestyrelsen i tvivl om, hvorvidt overfaktureringen skulle betales tilbage, da der faktisk, ifølge bestyrelsen, er rådgivningstimer bag opkrævningerne.

Men da Landbosyd ikke kan redegøre for dette, betales pengene tilbage.

»Det handler om, at vi ikke sætter vores troværdighed på spil. I bestyrelsen er der enighed om, at LandboSyds medlemmer og kunder skal have tillid til, at vi fakturerer korrekt og i overensstemmelse med indgåede aftaler og prisbladet«, udtaler formand Mogens Dall i forbindelse med beslutningen.

Formanden oplyser, at tilbagebetalingen vil få indflydelse på Landbosyds økonomiske resultat i 2019.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle