LandboUngdom før pløjemesterskaber: Vi forbereder os på det værst tænkelige

Vendsyssel Landboungdom er i 2018 vært for to pløjemesterskaber - og forberedelserne er godt i gang, også med tanke på at regnen kan drille.

Vendsyssel LandboUngdom er i efteråret vært for de nordiske og danske mesterskaber i pløjning - og forberedelserne er godt i gang, fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Arrangementet afvikles 26.-27. oktober, og tre lokale landmænd lægger jord til omkring Børglum, som ligger mellem Hjørring og Løkken.

Sidste år var Vendsyssel LandboUngdom vært for DM i Traktortræk, og den opgave synes man selv blev løst rigtig godt. Især med tanke på de forhold, konkurrencen blev afviklet under. Regn kom der nok af, så både plan B og C blev ændret.

Så galt håber arrangørerne ikke, det kommer til at gå til efterårets pløjemesterskaber, og man er derfor godt i gang med at planlægge med forbehold for det værst tænkelige. 

Første sponsorer i hus

"Vi er lige nu i gang med at finde sponsorer, og vi har en del sponsorer på programmet, som gerne vil hjælpe os, og det er vi meget glade for.

Vi er dog ikke helt i mål endnu, så alt hjælp er velkommen," fortæller Emil Hansen, Vendsyssel LandboUngdom.

Han fremhæver, at et eventuelt overskud for arrangementet vil gå til de fire lokalforeninger i LandboUngdom Region Vendsyssel.

Til festen lørdag aften er Almas sponsor, også den første guldsponsor til mesterskaberne er fundet i form af FE Engel, som sørger for arbejdstøj til de frivilige medhjælpere.

Idrætscenter Vendsyssel lægger lokaler til fest og overnatninger. De nordiske pløjere kommer allerede om tirsdagen for at øve. Der er planer om, at de skal ud på en tur og se Vendsyssel om onsdagen, oplyser arrangørerne.

Faktaboks

Fakta om konkurrencepløjning

I konkurrencepløjning kæmper deltagerne om at levere den bedste pløjning i både stubjord og grønjord.

Dommerne giver karakterer inden for mange forskellige forhold, blandt andet flækning, sammenkast og furens retning og pakning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle