Landbruget følger sagen om Kriegers Flak-kabler til dørs i Højesteret
Sagen om kablerne fra havvindmølleparken Kriegers Flak ankes til Højesteret. Det har Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse besluttet.
Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
Landbrug & Fødevarer har, sammen med Landboforeningen Gefion, ført sagen på vegne af tre lodsejere. I første instans, Vestre Landsret, gik afgørelsen landbruget imod.
Organisationerne havde stævnet Energinet, der står bag havvindmølleparken, for at fravige det såkaldte gæsteprincip i forbindelse med aftaler om nedlægning af kabler på lodsejernes jord. Gæsteprincippet betyder, at lednings- eller kabelejeren som ”gæst” skal bekoste arbejde, der er nødvendiggjort af lodsejerens ændrede udnyttelse af det areal, hvor ledningen er placeret.
Vestre Landsret afgjorde, at gæsteprincippet fraviges i forbindelse med selve ekspropriationen. Det er en præcisering af gældende ret og pålægger ikke lodsejeren nogen byrde ifølge retten.
Viceformand Thor Gunnar Kofoed siger om beslutningen om at anke.
"Vi fik henvist sagen til Vestre Landsret i første instans, fordi den er principiel. Det er den fortsat, og derfor må vi videre til Højesteret. Sager mod staten og statslige selskaber er aldrig nemme, men vi tror på, at Højesteret vil gå i dybden her, så vi kan få nuanceret de præmisser".
"Nu må vi have en klar retsstilling på dette område. Man kan spørge: Hvorfor skulle Energinet og andre forsyningsselskaber medtage bestemmelser om fravigelse af gæsteprincippet? Landsretten siger jo, at det ikke har nogen betydning, men lodsejer har intet valg i denne og andre sager. Enten må han acceptere fravigelsen – også selvom der ikke tilbydes erstatning, og ellers, så kommer fravigelsen alligevel, når der sker ekspropriation. Kan det virkelig passe, at fravigelse af gæsteprincippet ikke indebærer nogen byrde i sig selv. Det mener landsretten. Jeg er helt uenig", siger Thor Gunnar Kofoed.
Landbrug & Fødevarers chefjurist, Charlotte Bigum Lynæs, er fortrøstningsfuld i forhold til, at Højesteret vil vurdere sagen anderledes end landsretten. Hun påpeger, at landsretten blandt andet undlader at foretage en konkret vurdering af deklarationsteksten samt nødvendigheden af at fravige gæsteprincippet.
"Landsrettens præmisser overrasker mig noget. Gæsteprincippet er dommerskabt uden for vejlovens område, og der er de seneste år afsagt flere domme om rådighedsforpligtelsen og betalingsforpligtelsen. Landsretten blander disse to forhold sammen, og det skal vi have Højesterets hjælp til at rette op på", siger Charlotte Bigum Lynæs.
I Højesteret og i sagerne om erstatningsudmålingen bliver det advokat René Offersen, der skal repræsentere landbruget.
"Advokat Søren Nørgaard Sørensen har kæmpet godt for os både i Ekspropriations-, Taksations- og Landsretssagen, og det siger vi stor tak for. Primærbestyrelsen har besluttet, at vi gerne vil have nye øjne på sagen. Rene Offersen kommer med mere end 20 års møderet for landets øverste domstol og har ført over 25 tunge sager i Højesteret. Som anerkendt procesadvokat har han undervist landsdommere i offentligretlige sager, og han deltager aktivt i debatten om borgeres vanskelige stilling i sager mod staten. Den erfaring og de kompetencer har vi brug for nu", siger Charlotte Bigum Lynæs.
