Landbrug & Fødevarer indgår hemmeligt forlig med Danish Pig Genetics

Landbrug & Fødevarer og Danish Pig Genetics har indgået forlig som ingen af parterne vil udtale sig om.

En sag mellem Landbrug & Fødevarer, Miljø-og Fødevareklagenævnet og Danish Pig Genetics i Østre Landsret, der var sat til at starte 23. august 2021 og berammet til fire retsdage blev aflyst få dage før den overhovedet begyndte.

Det skriver Agriwatch.

Aflysningen blev begrundet med, at der var indgået forlig i de sager, som Danbred og Danish Pig Genetics har haft kørende mod hinanden, siden L&F valgte at reformere DanAvl og etablere Danbred-systemet tilbage i 2016.

Men hvorfor retssagen blev afblæst i sidste øjeblik, ønsker hverken Landbrug & Fødevarer eller Danish Pig Genetics at udtale sig om overfor Agriwatch. 

Stridighederne om parternes handel med dansk svinegenetik startede da Landbrug & Fødevarer i 2014 besluttede at ændre strukturen for selskabet DanAvl.

Organisationen opsagde gældende aftaler for såvel opformeringsbesætninger og omsættere. Herfra skulle alt salg ske via den fælles salgskanal Danbred, som Landbrug & Fødevarerejer 51 procent af.

Men 23 besætningsejere og de to omsættere Breeders of Denmark A/S og DTL A/S kunne ikke se sig selv i det nye DanAvl, fordi de mistede indflydelse på deres daglige virksomhed, herunder særligt den kommercielle del. Derfor valgte de at træde ud af samarbejdet. 

Siden er den såkaldte udbrydergruppe og Landbrug & Fødevarer mødtes i retten flere gange i sager om store millionkrav.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle