Landbruget er en minoritet under pres

I Nordsjælland er der mere fokus på andre erhverv end fødevarebranchen

»Lige nu er vi som minoritet så pressede, at vi gisper efter luften,« beklagede formanden for Nordsjællands Landboforening Herdis Dam i sin beretning til generalforsamlingen denne uge.

»Derfor er der som aldrig før hårdt brug for en stor og stærk organisation som Landbrug & Fødevarer. Det er et stort og kompetent maskineri med kvalificerede og dedikerede medarbejdere og et dygtigt formandsskab,« fortsatte formandne.

Hallooo

I Nordsjælland har landbruget en særlig udfordring med at gøre sig bemærket:

»Vi lever en skyggetilværelse i skyggen af de mange, større erhvervsvirksomheder i kommunerne. Det er svært for nogle af de kommunale politikere at holde fast i nogle af de gode erhvervsstrategier, når mange borgere kræver noget andet end de få. Naboer kan være gode at have, men lokalt er det en udfordring, at vi har så mange - og at vore naboer alle har meninger, ønsker og klagemuligheder, som de i vid grad benytter sig af,« sagde Herdis Dam.

Formanden berettede også om eksempler på, at foreningens indsats over for myndigheder og naboer har ført til ændringer. Det gælder for eksempel oprettelsen af nationalparken, Kongernes Nordsjælland, som har været undervejs i ti år.

»Det er en klar sejr, at parkforslaget, som miljøministeren nu skal tage stilling til, udelukkende rummer offentlig arealer og kun privatejede i det omfang, lodsejerne har budt sig til frivilligt. Nu rummer forslaget blot ca. 1.500 hektar privatejet jord mod godt 18.000 i det første forslag.

Vi ved ikke, om om forslaget bliver til en nationalpark, men vi kan i alle tilfælde være godt tilfredse med vores indsats og resultatet hidtil,« fastslog Herdis Dam.

Et andet eksempel på foreningens arbejde er Egedal Kommunes planer om restriktioner på brug af sprøjtedmidler i vandindvindingsområder, som ikke er ført ud i livet endnu.

loh

Faktaboks

Nordsjællands Landboforening

  • Medlemmer: 911
  • Omsætning i Agrovi I/S: Ca. 46. mio. kr. 
  • Resultat: Ca. 975.000 kr. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle