Landbruget fortjener ros ikke ris: Har sænket ammoniakudledningen meget

Dansk landbrug har været klassens duks og sat målet for reduktionen af ammoniakudledning meget højere end resten af Europa. Derfor er det ærgerligt, at dansk landbrug skal have hug for endnu ikke at have nået målet, mener viceformand for L&F.

Endnu engang kører diskussionen om ammoniak, og om landbruget gør nok for at mindske udledningen.

Berlingske kunne mandag berette, at udledningen af ammoniak er steget for femte år i træk, og eksperter dømte det umuligt for dansk landbrug at nå den reduktion på 24 procent fra 2005 til 2020, som man havde lovet.

Men i hele den diskussion glemmer man, at landbruget allerede har gjort meget for at reducere deres udledning, minder viceformand Thor Gunnar Kofoed hos Landbrug & Fødevarer om.

"I Danmark startede vi reduktionen af ammoniakudledning længe før, man begyndte at diskutere det her og stille krav. Så vi havde allerede reduceret rigtig meget. Skulle beregningerne være retvisende, skulle man kigge 15 - 20 år tilbage og se, hvor stor procentdel vi har reduceret siden da, i modsætning til de andre lande, der først begyndte senere hen", siger Thor Gunnar Kofoed til landbrugsavisen.dk.

Allerede reduceret meget 

Tal fra rapporten 'Denmark's National Inventory Report 2019' viser, at Danmark fra 1990 til 2005 alllerede havde reduceret udledningen med 29,7 procent. Fra 2005, hvor de nye reglerne for reduktion gælder fra, og til 2017 har dansk landbrug igen reduceret udledningen med 13,8 procent, og den nyeste fremskrivning lyder, at man når en ammoniaknedskrivning på 18 procent i 2020.

Hvilket ikke er målet på de 24 procent, men:

"Fra 1990 til 2015 er produktionen i landbruget steget med 34 procent, mens ammoniakudledningen er faldet med omkring 44 procent, og denne udvikling forsætter blandt andet via udvikling af nye teknologiske løsninger", siger viceformand Thor Gunnar Kofoed.

"Det var regeringen, der dengang besluttede, at vi skulle reducere med 24 procent. Landbruget sagde ikke, hvornår det var realistisk, at vi kunne det nå det mål, og vores daværende miljøminister ville ikke høre for, at de andre lande ikke skulle reducere lige så meget. Vi skulle være duksedrengen, og det er bare ærgerligt, at vi skal have hug for det nu", fortsætter han.

De højeste krav i EU

Reglerne blev også dengang kaldt en straf for at være ambitiøse. Kravet om at Danmark skal reducere udledningen af ammoniak med 24 pct. fra 2005 til 2020 er det suverænt højeste krav i EU, hvor landene i snit skal reducere med seks procent.

Kravet er også betydeligt højere for Danmark end for nabolande som Sverige, der kan nøjes med 15 procent, og Tyskland, der kan nøjes med 5 pct.

"Vi havde allerede taget alle de lavthængende frugter, mens alle de andre lande, der meldte ind med meget lavere reduktionskrav nu kunne tage alle de lavthængende frugter. Så jeg synes stadigvæk, at dansk landbrug skal have ros for for, at vi har taget den nyeste teknologi og fået en effekt ud af det. Når man implementerer nye ting, ved man ikke altid, hvor stor effekten det nye kan bidringe. Vi kan konstatere, at landbruget har gjort så meget de kunne, og hvad der var muligt", siger Thor Gunnar Kofoed.

En løsning for at nedbringe udledningen endnu mere er blandt andet at løsne nogle af reglerne for, hvad der skal til, før man må bygge nye stalde:

"I vores fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening fra februar i år har vi netop fokus på, hvordan vi kan producere fødevarer med mindre ammoniakudledning. Blandt andet ved at ændre de rigide nuværende ammoniakregler, der i mange tilfælde stiller umulige krav til nye stalde om nul-udledning, som betyder, at mange landmænd ikke har mulighed for at skifte en gammel stald ud med en ny - selvom det vil betyde en mindre udledning til naturen", siger viceformanden. 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle