Landbruget gør sig lækker for de unge

Af Lilli Snekmose, Sagro

Unge med landbrugsinteresse er stærkt ombejlede, og med god grund. Alle er klar over, at når kun 2,5 procent af de danske landmænd er under 35 år, så går generationsskiftet alt for langsomt.

Jysk Landbrug og LandboUngdom er gået sammen om at inspirere de unge landbrugsinteresserede, så de får endnu mere lyst til at være med til at producere verdens bedste fødevarer. De to foreninger har med støtte fra en lokal fond sammensat en dag, som er helt gratis for de unge at deltage i.

Arrangementet ”En verden af muligheder” foregår på Grindsted Landbrugsskole onsdag den 27. marts kl. 17.30.

Udviklingsdirektør Jakob Lave fra Seges forsøger at slippe fantasien løs, når han i sit indlæg fortæller om Future Farming og dermed rammer ned i den aktuelle diskussion om klima - og hvad landbruget i det hele taget skal producere i de kommende år.

De unge vil også møde Martin Merrild, og derudover Svend Brodersen, der har skabt varemærket Gram Slot, fordi han dygtigt har læst markedets behov.

De økonomiske realiteter for den, der søger en fremtid i landbruget, bliver belyst af Michael Haahr Andersen, der er direktør i Jyske Banks landbrugsafdeling.

En af landets nye og populære stand up’ere slutter programmet af. Det er Jacob Taarnhøj, som i 2017 fik sit nationale gennembrud, da han vandt talentprisen i Zulu Comedy Galla. Med sit sceneshow og sin vittige leg med sproget får han gang på gang folk til at knække sammen af grin.

På jysklandbrug.dk kan man læse mere og tilmelde sig arrangementet.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.