Landbruget kørte ind på Tivolis fine plæne

Tivoli bød på en ny oplevelse, som måske især de yngste gæster var ret betagede af: Traktorer og en Farmdroid Robot fyldte græsplænen foran Tivoliscenen.

"Neej, se, det er da godt nok hyggeligt - det minder mig om dengang jeg var barn, og kom på besøg på landet".

Gæster i Tivoli i København fik lørdag formiddag og resten af weekenden en ekstra oplevelse: Traktorer prydede græsarealeret foran hovedscenen, og både børn og voksne fik lov til at indtage førersædet - noget de tydeligvis ikke var vant til. Landbrug mødte byen.

Anledningen til det gode selskab blandt balloner og rutchebane er, at Mad- og vinfestivalen åbnede lørdag. Det er en stor satsning i en samarbejde mellem Tivoli og Landbrug & Fødevarer. Festivalen skal hylde København som verdensberømt gasto-by og det helt frem til 20. september.

Og lørdag var det altså landbrugsmaskinernes indtog, der gjorde lykke.

"Vi  glæder os til at vise de kæmpestore maskiner frem og lade alle komme tæt på produktionen af fødevarer. Tag jer af retterne!", sagde direktør for L&F, Anne Arhnung ved åbningen, som hun foretog sammen med Tivolis nye direktør Susanne Mørch Koch.

Pjerrot gjorde det, som han er bedst til: Talte ned fra 10 og så klippede kan den røde Tivolisnor over til en måneds fokus på samarbejde mellem mad- og vinproducenter og landbruget.

"Ja, det er rigtig godt at så et frø her i København. Det giver så god mening at vise landbruget frem", sagde Anders Bo fra Mertz Maskinforrening Lolland-Falster., der gladeligt havde taget turen til hovedstaden med traktor på lastbilen.

Og der var blev selvfølgelig sprittet godt af mellem hver gæst, der rørte ved maskinerne. Især en lille elektrisk minilæsser. der kunne knappe sodavand op, hvis ungerne havde mod på at styre rigtigt, gjorde stor lykke.

Dansk Maskinhandlerforening var arrangør af visningen af lidt af det, dansk landbrug kan give af oplevelser til by-gæster. Med på plænen var et bredt udsnit af maskiner: Fra Læsernes traktor, IH844 fra 80´erne, som  læsere af TractorTech vil kende godt - og som vil blive præsentere yderligere til Agromek, Case IH traktor-Optum 300 fra S.D. Kjærsgaard, Valtra traktor T234D fra Valtra og Karl Mertz, New Holland traktor T7270 fra Johs. Mertz, og Farmdroid Robot fra Farmdroid og Yding Smedie og Maskiner.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle