Landbruget sidder midt i magtens snirklede edderkoppespind

De rigtige forbindelser i magtelitens diskrete netværk betyder, at landbruget får stor indflydelse på fremtidens klimapolitik. Men alt kommer med en pris, og risikoen er, at baglandet siger stop.

Landmænd sidder solidt og sikkert i det fintmaskede edderkoppespind, der udgør magtelitens bagtæppe. Med alle de rigtige forbindelsesveje uden blindgyder eller løse snubletråde betyder det, at erhvervet får stor indflydelse på, hvordan fremtidens klimapolitik udformes.

"Der er ingen tvivl om, at landbruget er meget magtfuldt. Meget mere, end antallet af landmænd berettiger. Det er en af de erhvervsgrupper, der sidder tungest i elitenetværket. Man er med alle de steder, hvor beslutningerne træffes, og fremtiden afgøres".

Det fortæller sociolog og adjunkt på CBS, Christoph Ellersgaard, der undersøger og underviser i magtstrukturer. Hans forskning viser, at magteliten i Danmark er koncentreret om 423 personer, der i sindrige netværk træffer de afgørende beslutninger om landets fremtid. Forbindelserne er hverken hemmelige eller mystiske og kan let tjekkes med få opslag på nettet. Men netværket er den hånd, som eliten aldrig overspiller i offentligheden. De fleste danskere er derfor næppe klar over, hvem der trækker i trådene bag politikerne på Christiansborg.

"Landbruget er blevet meget bedre til at spille magtspillet i Danmark. Fra at være organiseret med et væld af små og mellemstore andelsvirksomheder, magtsiloen Axelborg og mange gårdmænd i Folketinget er erhvervets repræsentanter i dag vævet tæt sammen med det øvrige erhvervsliv. Det betyder meget for, hvilke beslutninger der træffes på klimaområdet", fortæller Christoph Ellersgaard.

Stærkere end miljøbevægelsen

I dag er der godt otte tusinde heltidslandmænd. I runde tal det samme som indbyggertallet i Hadsten, Helsinge eller Hundested. Alligevel står erhvervet stærkt takket været indsatsen som netværkere i magteliten. Her plejes kontakten med repræsentanter fra banker, fonde, statslige organisationer, tænketanke, ledergrupper og lobbyvirksomhedernes ukronede konge - Dansk Industri.

Selvfølgelig betyder det noget, at en femtedel af den danske vareeksport kommer fra fødevaresektoren. Men landbruget er ifølge Ellersgaard også bare ret ferm til at være med, hvor vigtige sager diskuteres, og afgørelserne træffes.

Det er bl.a. netværkets fortjeneste, at landmænd med randzonelovgivningen i 2016 fik lov til at gøde mere og tættere på vandløb, selv om miljø er noget af det, der bekymrer danskerne allermest. Men landbruget trumfede miljøbevægelserne, der ikke er nær så godt forbundet.

I økonomiens maskinrum

"Landbruget er en meget sammentømret bevægelse med forbindelser på kryds og tværs. Det samme kan ikke siges om den danske miljøbevægelse. Forbindelserne rækker ud til nogle af de tungeste og mest centrale grupper i det danske samfund".

"Landmænd er repræsenteret ved bestyrelsesbordene, hvor de afgørende diskussioner om kursen for det danske samfund finder sted", lyder forklaringen fra Christoph Ellersgaard.

Hvilke kontakter betyder mest?

"Det er absolut en fjer i hatten, at formanden for L&F, Søren Søndergaard, har plads i Det Økonomiske Råd. Rådet analyserer og fortolker vismandsrapporterne og de udfordringer, Danmark står over for".

"Det er også ekstremt værdifuldt, at formanden for Danish Crown, Erik Bredholt, sidder i Dansk Industris hovedbestyrelse. De administrerende direktører Kristian Hundebøll, DLG, Jais Valeur, DC, og Peder Tuborgh, Arla, er med i Dansk Industris erhvervspolitiske udvalg. Det er nok det mest centrale og magtfulde udvalg i Danmark. Her samles alle de tunge mænd og kvinder, der står i spidsen for de store virksomheder. Der er virkelig power på, når der bliver truffet beslutninger i Dansk Industri".

Står erhvervet stærkere, end den økonomiske betydning berettiger til?

"Man skal sidde til bords med de rigtige, og det gør landbruget. Som samfundsklasse er landmændene nok svagere end dengang, halvdelen af folketinget var gårdmænd. Men man har indrettet sig på at kunne spille det samme spil, som de andre eliter gør. Og den lektie har erhvervet lært. I dag er landbruget en meget kompleks og velorganiseret størrelse, der taler med mange stemmer".

Hvem har mest magt - de politiske kræfter i L&F eller de økonomiske i virksomhederne?

"Jeg har ikke belæg for at sige noget om, hvem der er mest magtfuld. Men der er flyttet mere magt over på virksomhederne, i takt med at de er fusioneret og blevet ganske få. Under alle omstændigheder står landmændene bag. Men virksomhederne er blevet et vigtigt politisk redskab. Når det kommer til klimaet, har de tydeligvis en interesse i, at deres produkter ikke bliver forbundet med klimasynderene".

Magten hader ændringer

Hvad kan netværket bruges til, når det kommer til udformningen af klimapolitikken?

"Landbruget står sammen med mange virksomheder, der har tilsvarende klimaproblemer. Nogle industrivirksomheder har løsningerne, og andre som Aalborg Portland er meget klimatunge. Indtil videre er den gode nyhed for både landbrug og industri, at man er lykkedes med at holde regeringen et sted, hvor mange synes, der sker for lidt".

Hvad er prisen for at være med i grupper, hvor man ikke altid mener det samme?

"Man skal kende to meget vigtige regler. For det første skal man kunne gå på kompromis, og for det andet skal man acceptere den overordnede linje, Ellers kan man ikke være med i de netværk, som betyder noget. Magten er altid meget konservativ og hader ændringer. L&Fs kampagner viser, at erhvervet har accepteret, at man skal komme med svar på klimaudfordringerne, Det er der ganske vist mange, der er kritiske over for og spørger, om svarene er gode og seriøse nok".

Hvordan er dagsformen på landbrugets magtsituation?

"Med de vinde, der blæser på klimaområdet, er der helt klart en risiko for, at man bevæger sig længere, end baglandet ønsker, Men hvis landbruget ikke er med, er der bare nogle andre, der vedtager det. Så bliver landmændene kørt over".

Og hvad så med baglandet?

"Landbrugets organisationer kan sagtens komme i konflikt, hvis man siger noget andet end det, baglandet ønsker. Prisen for at tale det samme sprog som magteliten og indgå i kompromiser er ballade. Det giver plads til en bevægelse med mere kant og en aktivistisk linje".

Herover ser du landbrugets pladser i magtfulde netværk. Klik her og se en pdf af edderkoppespindet.

Faktaboks

Blå Bog:

  • Christoph Ellersgaard er uddannet sociolog og forsker i elitekarrierer på CBS - Copenhagen Business School. Han er medforfatter på to bøger:
  • ‘Magteliten - hvordan 423 danskere styrer landet’ fra 2015 viser, hvordan de 423 mest magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund.
  • ‘Magtens Atlas - kort over netværk i Danmark’ fra 2016 viser, hvem der har en central placering, hvem der er afskåret fra indflydelse, og hvilke alliancer der dannes i magtnetværket.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle