Den aktuelle økonomiske situation i dansk landbrug har været præget af et vådt efterår i 2017, tørke i sommeren 2018 og lave svinepriser. Derfor er det ikke overaskende, at det driftsøkonomiske resultat for 2018 ifølge IFROs rapport: Landbrugets Økonomi 2018, er faldet markant i forhold til det udmærkede år 2017. Nettorestindkomsten – dvs. restbeløbet til finansielle poster, forrentning af landbrugskapital og aflønningen af brugerfamilien – forventes således at falde til 11,5 mia. kr. i 2018 svarende til en reduktion på 8,5 mia. kr. i forhold til 2017. Faldet kan stort set forklares 50/50 med hhv. svinepriserne og lave udbytter, idet sidstnævnte på baggrund af de offentliggjorte høstudbytter fra Danmarks Statistik vurderes at bidrage til en reduceret nettorestindkomst på ca. 4,1 mia. kr. I 2019 forventes en ’normalisering’ af nettorestindkomsten, som ventes at andrage 15,1 mia. kr. Ses på resultaterne inden for de enkelte driftsformer, kommer store konventionelle kvægbrug relativt godt ud af 2018, forfulgt af store økologiske kvægbrug og potteplantegartnerier. Store plantebrug og især store svinebrug og minkfarme er udfordret på indtjeningen i 2018. Samtidig ses fortsat en sektor med betydelig spredning i det økonomiske resultat også inden for driftsformerne, hvilket afspejler forskelle i den økonomiske produktivitet og totalfaktorproduktiviteten mellem bedrifterne og de generelle driftsformer.
Tørken og de dårlige prisforhold i svineproduktionen har således sat landbruget nogle år tilbage i processen med at komme sig over finanskrisen. Den aktuelle indkomstsituation har formentligt accelereret den igangværende proces, hvor bankerne afvikler nødlidende bedrifter. Størstedelen af de bedrifter, der afvikles, var dog også i problemer før 2018. Ses på udviklingen over en lidt længere periode har der - til trods for trange økonomiske vilkår i 2018 og i 2015 og 2016 - været en forbedret indtjening i perioden 2011 – 2019 i forhold til perioden op til finanskrisen. Dette giver grundlag for en behersket optimisme og kan bl.a. tages som udtryk for en vis selektionseffekt, hvor mange af de mindre effektive landmænd har forladt erhvervet, og hvor landmænd har forbedret sig gennem turnaround-processer o.l.
I dette lys er det fortsat relevant at diskutere, hvordan landbruget kan blive et mere økonomisk robust erhverv. Dette forstærkes af de velkendte usikkerheder, der er omkring landbrugets pris- og produktionsforhold, men også grundet usikkerhed grundet ny internationale faktorer som USAs mere protektionistiske tilgang til verdenshandlen, Brexit, Afrikansk Svinepest, klimaforandringer, udeståender i opnåelsen af målene i EUs vandrammedirektiv, og den ny fælles landbrugspolitik i EU fra 2021.
Det er derfor ganske relevant, at der forventes nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge robustheden i landbrugets økonomi. Her bliver det nok svært at komme udenom at diskutere, hvorvidt ’robusthedsproblemet’ skyldes svingende indkomster eller niveauet af de gennemsnitlige indkomster. I førstnævnte tilfælde synes løsningen at skulle findes i risikospredning, mens det i det andet tilfælde handler om at øge den økonomiske produktivitet ved at forbedre enten afsætningspriserne eller den tekniske produktivitet.
