Landbruget tjente ?seks mia. mindre i 2013

Men 2013 blev det næstbedste år målt på bruttofaktorindkomst.

Landbruget bruttofaktorindkomst faldt med 6,4 mia. kr. svarende til 19 procent i 2013. Dermed nåede den ned på samme niveau, det vil sige 26,7 mia. kr, som i 2011 efter et rekordhøjt 2012, hvor den nåede 33 mia. kr.

Bruttofaktorindkomsten er det, der er tilbage til at betale løn, renter og afdrag for, når andre produktionsomkostninger er betalt.

Faldet skyldes især, at minkavlen efter et rekordår i 2012 kom tilbage på et lavere niveau. Cirka fire mia. kr. lavere. Og så betalte landmændene godt en mia. kr. mere for foder til dyrene selv om kornpriserne faldt lidt. Det gav også et dyk i bruttofaktorindkomsten, at landmændene tømte ud i kornlagrene, samtidig med at prisen på korn faldt.Der var også færre tilskudskroner til landmændene i 2013, som faldt med 4,9 procent til 7,4 mia. kr. Til gengæld steg skatter og afgifter med 20,9 procent. til en mia. kr., hvilket primært skyldes superafgiften på mælk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle