Landbrugets stemme er betydelig – lad os bruge den fornuftigt

Af Steen Bitsch, direktør, Vestjyllands Andel

Via de sociale medier kunne vi følge med fra første parket, da vores folkevalgte politikere for nylig foldede sig ud som både DJs, rappere og catwalk-modeller under Folkemødet på Bornholm. Kalkuleret brandingstrategi eller ej. Et faktum er det i hvert fald, at de bevæbnet med en god portion folkelighed nåede ud til en bred skare af de vælgere, som skal stemme på dem ved næste folketingsvalg.

Og valget kommer. Senest i juni 2023, men ifølge diverse politiske eksperter med overvejende sandsynlighed for, at det allerede bliver i efteråret 2022. Uanset tidspunkt er det åbenlyst, at vi i dansk landbrug har en fælles opgave i at tilkæmpe os en plads i front, når valgkampbussen begynder at rulle, så vores erhverv får den positive opmærksomhed, det fortjener.

På nuværende tidspunkt kan vi naturligvis kun gisne om den politiske dagsorden, som vælgerne vil tillægge størst vægt, når de skal sætte deres kryds. Det skal dog ikke afholde os fra at lege med tanken om, hvad der står øverst på deres prioriteringsliste.

I 2019 overskyggede klimadagsordenen alt andet og var med til at flytte vælgere over den politiske midte. Klima må igen forventes at fylde godt i mediebilledet – dog uden samme volumen som i 2019.

Derudover ligger det lige til højrebenet at stille skarpt på de højaktuelle prisstigninger på energimarkedet, ligesom også fødevaremarkedets ditto bør tiltrække sig større opmærksomhed på den politiske scene. Og det er hér, landbrugets stemme bliver betydelig!

Vi har efterhånden sagt det mange gange. Og vi bliver ved med at sige det, indtil alle har forstået det: Landbruget er en del af løsningen på fremtidens klimaudfordringer. Læg dertil landbrugets stigende engagement inden for energi og naturlige indflydelse på føde- vareproduktion. Så har du et yderst indbydende ’tre-i-én Kinder æg’, som burde få enhver folketingspolitiker anno 2022 til at slikke sig om munden.

For de fleste politikere ved det heldigvis godt. Pyrolyse, Power-to-X, biogas og så videre er alle buzzwords, som fylder spalte op og ned i de landsbrugs- og energifaglige medier. Spørgsmålet er bare, om vi er gode nok til at fortælle den brede befolkning om de enorme bidrag, som dansk landbrug bringer til klima-, energi- og spisebordet både nu og i fremtiden?

På dEt område har både vi og politikerne en kæmpe opgave i at formidle de mange succes- historier til fremtidens kernevælgere. Bevares, det kan være en kompleks størrelse at forklare hr. og fru Dan- mark, hvorledes et pyrolyseanlæg bidrager til den grønne omstilling. Til gengæld giver det noget tyngde, når en politiker i valgkamp stiller sig op foran selvsamme anlæg omgivet af pressefolk og embedsmænd og blåstempler projektet.

For at sætte en sådan scene er det vores fælles opgave at bringe dansk landbrugs rolle ind i en kommende valgkamp. Så nogle forbrugeres forvrængede syn på sigt erstattes af virkelighedsbilledet af et højteknologisk erhverv, som bringer løsninger til samfundets bedste. Hvor de bliver mindet om, at afgrøderne på markerne og dyrene i staldene ikke udelukkende bliver anvendt til fødevareproduktion, men også bidrager til et biocirkulært system og udviklingen af grønne energiformer.

Herunder kunne det være interessant at diskutere fremtiden for alternative efterafgrøder i form af en biomasseafgrøde. Så vi får én afgrøde til fødevareproduktion og én afgrøde til energi. Dermed kan vi forhåbentlig få en afgrøde, som vi elsker, i stedet for en, som vi hader. Og en, som vi kan tjene penge på. Men det er en helt anden snak.