For første gang kommenterer Arla Foods topchef, Peder Tuborgh, en af sine forgængeres skildringer af problemerne med Express Dairies' folkene i Arla UK.
Personlig tillid og kendskab til andelsvirksomheden Arla blev afgørende, da Arla Foods få dage efter, at Arla opkøbte det fulde ejerskab af datterselskabet Arla Foods UK for 2,4 mia. kr., valgte at udskifte briten i chefstolen, Tim Smith, med en "gammel" MD-mand Peter Lauritsen.
"Når man laver en investering i denne størrelsesorden (største i Arla nogensinde), så er det vigtigt for mig, at den adm. direktør derovre, er en person, som jeg kender indgående. Det gør jeg med Peter Lauridsen. Det har jeg gjort altid. Det er ikke en miskredit til den tidligere ledelse. Det er en konsekvens af, at vi har overtaget den fulde kontrol," siger Arla Foods adm. direktør, Peder Tuborgh, da vi lægger vejen forbi hans kontor på det gamle hovedsæde i Viby.
"Nej, sådan sidder man ikke og kalkulerer. Det er meget mere enkelt. Når man investerer 2,4 mia. kr., så er det vigtigt for mig at have en person, som jeg ved reagerer på alle måder. Det er så vigtigt for mig at sige, at det skal jeg have til at virke fra start. Så kunne man godt have taget en periode med den gamle ledelse. Men pengene er for store, og tiden er for knap til, at jeg vil fare ud på den galej," siger han.
Den mangeårige MD og Arla Foods direktør, Jens Bigum, har i sin netop udkomne erindringsbog tegnet et billede af et dybt modsætningsforhold mellem Arla-folkene i Viby og de tidligere Express Dairies' folk, som sad på magten i den gamle Arla Foods' UK-bestyrelse og topposterne på direktionsgangen i Leeds.
Peder Tuborgh kalder forskellen i opfattelserne for to kulturelle verdener og nedtoner de personlige forskelle.
"Jeg kendte Tim. Det var ikke altid, vi var enige - på nogle punkter meget enige. Det er to meget forskellige kulturer. Det er forskellige ledelses-stilarter. Tim var en typisk PLC-direktør. Han var vant til og dygtig til at omgås Børsen. Det har vi slet ikke brug for længere. Så skal vi have nogen på banen, som maksimalt hurtigt kan integrere det i selskabet. Det siger sig selv, at en person, som har været her i mange år, hurtigere kan gøre det. Der er mange, som gerne vil gøre det til en følelsesmæssig ting. Men det er nærmest useriøst. Det er en helt konkret analyse af, hvad der skal ske," siger han.
"Det er klart, at både i Bigums, Åkes og mine to år var det en af kilderne til et konfrontationsmoment. Men det er jo ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at man går ind og investerer 2,4 mia. kr. Men det er et element blandt mange. Den væsentlige årsag til at købe op er, at vi har en fantastisk lønsomhed derovre, og når vi investerer 2,4 mia. kr., så har vi det bedst med, at vi selv har hånd og hanke om det. Og så har vi en ide om, at vi over en årrække kan gøre det til en lønsom investering. Resten er udenomsmusik, som er med til, at når man gør hele kabalen op, så peger alt i samme retning," siger han.
